Af Arne Ullum, [email protected]

Aarhus Byråd overtrådte ifølge økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll den kommunale styrelselov, da det i efteråret 2017 valgte at indregne en forventet gevinst fra en reform af den kommunale udligning på cirka 200 millioner kroner i 2019-budgettet.

Det fremgår af en et brev, som ministeren ikke alene har sendt til kommunen, men også til Ankestyrelsen, som nu skal tage stilling til, om den vil starte en sag mod kommunen.

“Vi har jo hørt Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard (S) sige klart og tydeligt, at kommunen sidste år regnede en gevinst på udligning ind i sit budget for at lægge pres på forhandlinger, der skulle være på Christiansborg. Dermed står det også klart, at det, kommunen gjorde sidste år, var ulovligt,” siger ministeren i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Dermed henviser ministeren til en udtalelse fra Jakob Bundsgaard i Radio24syv, hvor han ifølge ministeriets udskrift sagde:

”Og så ønskede vi derudover at lægge maksimalt pres på de forhandlinger, der skulle

være på Christiansborg, så man kunne se det urimelige i, at man har en model på

beskæftigelsesområdet, som systematisk underkompenserer Aarhus. Så det var et ønske om, punkt et; at få rettet op på det, der er en helt åbenlys urimelighed i beskæftigelsestilskuddet, som jo dermed også er lagt ind i kommissoriet (for Finansierings-

udvalget), og også et ønske om, at lægge maksimalt pres på de forhandlinger, der skulle være på Christiansborg, så man ikke gik ud og straffede Aarhus Kommune yderligere end det, man har gjort i alle de år, hvor beskæftigelsestilskuddet har trukket penge ud af vores økonomi.”

Derfor kan det være ulovligt

Hvis borgmesterens forklaring er baggrunden for Aarhus Kommunes budget, er det ifølge ministerens fortolkning i direkte strid med bekendtgørelsen og regnskabsvejledningen, der begge er en del af Styrelsesloven. Her hedder det:

“Budgettet skal udformes så realistisk som muligt, dvs. budgettet skal være udtryk

for det bedst mulige skøn over det kommende års udgifter og indtægter. … Indtægter

og udgifter, som med høj grad af sandsynlighed må antages at blive aktuelle for

kommunen, skal indgå i budgettet. … Det gælder, uanset om det formelle grundlag,

f.eks. en nødvendig ændring af styrelsesvedtægten i forbindelse med ændringer af vederlag til udvalgsformænd, endnu ikke er tilvejebragt på tidspunktet for budget-

vedtagelsen. Det tilkommer kommunalbestyrelsen at anlægge rimelige skøn overstørrelsen af kommunens indtægter og udgifter.”

Spørgsmålet er altså, om Aarhus Byråd “med høj grad af sandsynlighed” kunne regne med, at kommunen ville få de 200 millioner kroner ekstra.

Fakta er, at da byrådet vedtog budgettet, forelå der end ikke et forslag fra Finansieringsudvalget til en udligningsreform, og da den kom i februar måned, ville Aarhus Kommune tværtimod få et tab i de fleste af modellerne.

Det strider ifølge ministeren med grundreglen om, at et budget skal være baseret på saglige og realistiske forudsætninger.

“For udtalelsen fra borgmesteren viser, at motivet var at lægge et pres.”

“Lovgivningen kræver, at en kommunes budget skal være baseret på realistiske og saglige forudsætninger, og det er politiske og taktiske hensyn ikke,” siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

S ordfører i Aarhus afviser kritikken

Jacob Bundsgaard havde torsdag aften ikke mulighed for at kommentere kritikken.

Men Socialdemokratiets politiske ordfører, Anders Winnerskjold, afviser kritikken.

“Vi har lavet et budget, der var vores bedste bud med de informationer, vi havde til rådighed.”

“At det så ikke helt ramte virkeligheden, det må vi tage ansvaret for,” siger Anders Winnerskjold.

Kommunen har som følge af budgethullet iværksat en større spareplan, som forhandles i disse dage.

Kommunen vil nu gå videre med ministerens kritik til Kommunernes Landsforening (KL), hvor Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard i øvrigt er formand.

“Vi mener, at mange andre kommuner – ligesom Aarhus – budgetterer med usikkerheder. Derfor har vi bedt KL gå ind i sagen,” siger Anders Winnerskjold.

aum/ritzau/