Konsulentfirmaet Dataproces har udarbejdet en ny rapport, der sår tvivl om retfærdigheden af måden, de socioøkonomiske udgiftsbehov bliver opgjort.

Rapporten viser nemlig, at der på fire centrale kriterier, der tilsammen udgør 48,5 procent af vægtningen indenfor det socioøkonomiske udgiftsbehov, er stor forskel på udgiftsbehovet og de faktiske udgifter.

De fire kriterier i den kommunale udligning har alle en væsentlige rolle i at forklare og fastlægge kommunernes udgifter til førtidspension. Årsagen til at udligningssystemet bruger den slags indirekte kriterier og ikke blot antallet af førtidspensionister er, at kommunerne skal have et incitament til at reducere antallet af førtidspensionister.

Alle de fire kriterier skal forklare flere forskellige typer af udgifter - men førtidspensionen er en del af udgifterne for alle fire kriterier.

Dataproces har fundet frem til denne skævhed ved at sammenligne kommunernes faktiske udgifter indenfor de områder, som hvert kriterie skulle dække over, med det socioøkonomiske ugiftsbehov, som bestemmer hvor mange penge hver kommune tildeles.

De fire undersøgte kriterier er "20-59-årige uden beskæftigelse over 5 pct.", "25-49-årige uden erhvervsuddannelse", "almene boliger" og "20-59-årige i arbejde med færdigheder på grundniveau".

Billedet viser generelt, at de fire kriterier ikke forklarer størrelsen af de faktiske udgifter særlig præcist. Forskellen mellem de to rammer overordnet på en måde, så særligt byerne tæt på København og de store bykommuner bliver overkompenseret, mens land- og yderkommunerne bliver underkompenseret.

Bemærk, at analysen der er bestilt af Hjørring Kommune, er udarbejdet som såkaldte simple regressionsanalyser, og derfor kan tallene ikke direkte sammenlignes med analyser fra det særlig Finansieringsudvalg.

Herunder kan du få et overblik over, hvor skævt hver kommune rammes på hver af de fire kriterier: