________________________________________________________________________________

Fakta: Sådan har vi gjort:

For hver kommune har vi ud fra meddelelse om tilskud og udligning beregnet den gennemsnitlige kriterieværdi for kriteriet faldende folketal for årene 2018, 2019 og 2019. Herefter har vi beregnet den gennemsnitlige kriterieværdi, ud fra beskrivelsen i notatet 'detaljeret gennemgang af elementerne i udspillet til en udligningsreform'.

Herefter har vi først beregnet det udgiftsbehov og den udligning, som den enkelte kommune har fået indregnet fra kriteriet 'faldende folketal' i det korrigerede udgangspunkt for 2020 (altså det korrigerede tal for udligning 2020, som regeringen har brugt til at sammenligne med de enkelte kommuners udligning efter de nye regler). Dette svarer til kolonnen Anvendte udgiftsbehov for 2020 i regeringens reform.

Herefter har vi ud fra tilskudsudmelding 2020 beregnet det faktiske udgiftsbehov og udligning, som kommunerne fik for kriteriet faldende folketal i 2020. Dette svarer til kolonnen 'Faktisk udgiftsbehov tildelt i 2020 udmelding for faldende folketal'.

Forskellen mellem de to beløb er udregnet forskellen mellem de to, hvilket fremgår af kolonnen: Udligningseffekt af regeringens korrektioner i sammenligningsgrundlag.

Endelig har vi taget den udmeldte effekt af reformen for de enkelte kommuner fra regeringens officielle kommunefordelte tabel, hvilket fremgår af tabellen Effekt af udligningsreform ifølge regeringens udmelding.

Afslutningsvis har vi beregnet, hvilken effekt kommunerne rent faktisk får af regeringens reform, hvis man sammenligner med den faktiske udligning i 2020 i kolonnen Reel effekt 2020 udligning korrigeret for ændret værdi af kriterie for faldende folketal vs. reform.

Bemærk:

Den indregnede korrigerede udgiftsbehov og udligning for faldende folketal vil ikke præcist svare til et gennemsnit af de seneste tre år, da notatet må tolkes således, at regeringen har beregnet det korrigerede udgiftsbehov og udligning ud fra et gennemsnit af kriterieværdierne. I og med at værdien af hvert enkelt hit påvirkes af det samlede antal hits i kriteriet vil der være mindre afvigelser, som betyder, at man ikke bare kan tage et gennemsnit af de seneste tre års udgiftsbehov.

Vi har ikke korrigeret for de øvrige forhold, som er forudsætningen i regeringens tabel, idet disse ikke er egentlige korrektioner, men blot forudsætninger. Til information gengives herunder det samlede noteafsnit om forudsætninger for tabellen.

12. Øvrige forhold

De byrdefordelingsmæssige virkninger af udspillet er beregnet i forhold til tilskud og

udligning til kommunerne for 2020, dog skal det bemærkes, at:

1. Kriteriet for befolkningstilbagegang indgår som et gennemsnit over de sidste

tre år for at tage højde for de kraftige udsving i kriteriet over de senere år.

2. Vægten mellem det socioøkonomiske og det demografiske udgiftsbehov indgår i udgangspunktet med en vægt på 33,5 pct. hhv. 66,5, svarende til, hvad

den efter gældende regler vil være i 2021.

3. Tilskuddet til Furesø Kommune som følge af aftale af 19. maj 2005 til og med

2021 forudsættes i 2021 fortsat finansieret af hovedstadskommunerne efter

beskatningsgrundlag for 2021.

4. Tilskud fra hovedstadspuljen, som i dag tildeles efter ansøgning, er i udgangspunktet beregnet som gennemsnittet over årene 2018, 2019 og 2020, hvor tilskuddene er opgjort i 2020-niveau.

5. De to overgangsordninger i 2019 og 2020 for tab som følge af henholdsvis revision af Uddannelsesstatistik og justering af det aldersbetingede udgiftsbehov udløber og indgår ikke i konsekvensberegningerne.

6. Særtilskud efter udligningslovens §§ 16 (almindeligt særtilskud som vil blive

fordelt efter ansøgning ligesom i dag) og 17 (særtilskud efter objektive kriterier, som udmeldes sammen med tilskudsudmeldingen) videreføres og indgår

ikke i konsekvensberegningerne.