Mens enkelte kommuner har skåret over en tredjedel af udgifterne til den ikke-borgernære administration siden 2013, har andre kommuner lagt to tredjedele oveni.

Det viser en beregning foretaget på baggrund af kommunernes regnskabsdata med udgangpunkt i en ny analyse fra KL. Her har KL opgjort kommunernes administrationsudgifter opdelt for forskellige typer af administration, hvor beregningen viser, at den samlede stigning i kommunernes administrationsudgifter på 2,5 milliarder kroner siden 2013 næsten udelukkende kan forklares af to typer af udgifter:

Borgernær administration, som er vokset med to milliarder kronerikke-borgernær administration, som er vokset med 500 millioner kroner. Alle tal er i 2021-PL.

NB-Økonomi har ud fra KL's definitioner opgjort den ikke borgernære administration for alle landets kommuner. Det skal dog bemærkes, at opgørelsen er meget følsom overfor forskelle i principper for kontering i de enkelte kommuner.

Hvis man som KL tager de bogførte tal for pålydende, så er der på tværs af kommunerne stor forskel på, om man har bidraget til den samlede stigning på 500 millioner kroner, eller om man har været med til at begrænse den samlede stigning.

Mest opsigtsvækkende har Halsnæs Kommune nedbragt sine udgifter til posten med 40,8 procent, mens Ikast-Brande har nedbragt udgifterne med 36,8 procent.

Omvendt er det helt overordnet de mere velhavende kommuner i Østjylland og Hovedstadsområdet, som har forøget udgifterne til den ikke-borgernære administration relativt mest.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Ser man på kommunernes udgifter til ikke-borgernær administration i 2021 alene, så viser Danmarkskortet, at nogle kommuner bruger markant flere penge end andre opgjort i kroner pr. indbygger. Samtidig bekræfter Danmarkskortet dette tilfælde den gamle fordum om de sparsommelige jyder, da en lang række vest-, midt- og østjyske sammen med en håndfuld vestsjællandske kommuner har de laveste udgifter til ikke-borgernær administration.

Ganske bemærkelsesværdigt er der ikke den store sammenhæng mellem kommunernes udvikling i administrationsudgifterne og kommunernes administrationsudgifter i 2013. Eksempelvis har Albertslund Kommune sparet 17,3 procent på den ikke-borgernære administration siden 2013, men bruger stadig 4.821 kroner pr. indbygger, cirka 1.450 kroner mere end landsgennemsnittet.

Se din kommune i kortet herunder:

FAKTA - Sådan har vi gjort:

Med udgangspunkt i KL's opgørelse af de forskellige typer af administrationsudgifter har vi trukket hver kommunes udgifter til ikke-borgernær administration på følgende måde:

Fra Danmarks Statistiks Statistikbank, REGK31, har vi trukket hver kommunes nettodriftsudgifter på funktionerne 6.45.50, 6.45.51, 6.45.52 og 6.45.59. Dernæst har vi fratrukket udgifterne til øvrig myndighedsøvelse, som ligger på 6.45.51 grp. 001.

Udgifterne har vi trukket for 2013 og 2021. Derefter har vi korrigeret tallene i 2013 til 2021-PL, hvor 2013-udgifterne i alt er blevet opjusteret med 13,5 procent.

Derefter har vi udregnet forskellen fra 2013 til 2021 i tusind kroner og i procent, som kan aflæses i det øverste kort.

Til sidst har vi trukket folketallet for hver kommune den 1. januar 2021 fra Danmarks Statistiks FOLK1A og udregnet hver kommunes udgifter til ikke-borgernær administration i 2021 i kroner pr. indbygger, som kan aflæses i nederste kort.