Vejen til flere solceller og vindmøller på dansk jord kan ifølge flere aktører gå igennem et større økonomisk incitament for at opføre grøn strømproduktion for især de tyndtbefolkede kommuner i form af en grøn udligningsordning.

Forslaget modtages positivt fra blandt andre Steen Christensen, mangeårig S-borgmester i Albertslund og en af de tunge stemmer i hovedstaden, når emnet falder på udligning.

"Jeg tror, det bliver nødvendigt at skabe et økonomisk incitament til kommunerne for at skaffe plads til den grønne omstilling. Man skal også se det i perspektiv af balancen mellem land og by, og derfor skal vi skabe et paradigme for hele den udvikling, som også omfatter eksempelvis uddannelsespladser rettet mod den grønne omstilling," siger han til NB-Økonomi.

Den melding er særligt opsigtsvækkende, fordi Albertslund Kommune er blandt de kommuner, som vil opleve det største tab på en grøn udligningsordning, da kommunen både er geografisk lille og har en forholdsvis høj befolkningstæthed, og dermed har begrænsede muligheder for at opstille grøn energiproduktion.

Forslaget om en grøn udligning har fået ekstra kraft efter Niels Duedahl, der er øverste chef i Norlys, overfor Jyllands-Posten understregede behovet for et øget incitament hos kommunerne til at give plads til nye energianlæg.

Norlys er et af landets største energiselskaber med 600.000 elkunder, og det er derfor en toneangivende stemme, der stempler ind i debatten. I artiklen får han desuden opbakning fra både brancheorganisationen Green Power Denmark og professor i energiplanlægning Poul Aalberg Østergaard.

I en nylig rundsprøge til folketingspartiernes landdistriktsordførere foretaget af Landdistrikternes Fællesråd var der - i hvert fald i valgkampen - stor opbakning til at se på, om man kunne belønne kommunerne økonomisk for at bidrage til den grønne omstilling ved at lægge land til vindmøller og solceller.

Eksempelvis lyder det fra Socialdemokratiet, at udbygningen af vedvarende energi på landjord blandt andet skal ske gennem "modeller, der sikrer yderligere opbakning og kompensation til berørte lokalsamfund". Fra Venstre lyder det, at det vil give "god mening også at drøfte, hvordan man kan kompenserer vores landdistrikter for at påtage sig rollen som energileverandører".

Lignende meldinger lyder på tværs af Folketingets partier, hvilket glæder formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard. I en pressemeddelelse siger han blandt andet, at den kommende massive udbygning af solceller og vindmølleparker skal følges ad med en lokal opbakning.

"Grundlæggende skal den grønne omstilling være med til at udvikle, ikke afvikle, landdistrikterne. Det kan vi gøre ved at sikre flere fordele til lokalområdet, markant større bonusordninger til naboerne, udbyde medejerskab i form af f.eks. andele og generelt sørge for, at værdierne forbliver lokalt," siger han.

Lolland vil have vækst og arbejdspladser - ikke udligningskroner

I en af de kommuner, der i modsætning til Albertslund vil opleve den største gevinst ved en grøn udligningsordning, Lolland Kommune, lægger borgmester Holger Schou Rasmussen (S) mere vægt på udsigten til arbejdspladser og udvikling end kolde kontanter.

"Jeg vil ikke have penge, jeg vil have arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner," siger han.

Forklaringen på det synspunkt er, at Lolland modtager så store beløb fra de såkaldte særtilskudspuljer, at borgmesteren frygter, at penge fra en grøn udligning blot vil blive modregnet uanset om den grønne udligning er en del den kommunale udligning eller ej. Hvis kommunen i stedet får arbejdspladser, så vil det reducere kommunens behov for særtilskud.

Han vil derfor have, at staten skal understøtte en struktur, hvor virksomhederne motiveres til at placere energikrævende produktion på Lolland i stedet for eksempelvis på de planlagte kunstige energiøer ud for København. Det kan eventuelt ske ved, at virksomheder kan slippe for at betale transmissionsbidrag til elnettet for den strøm, som er produceret mindre end 20 kilometer fra en fabrik.

"Jeg vil have vækst, udvikling og arbejdspladser," siger borgmesteren.

I den sammenhæng er borgmesteren også meget optaget af, at der etableres en gasledning til Lolland. Ikke så meget for at transportere naturgas til øen, men primært for at sikre mulighed for at sende store mængder biogas produceret af de store mængder biomasse, som produceres på Lolland, til resten af Danmark.

"Vi skal ikke sende vores biomasse til virksomheder andre steder i Danmark - vi skal forædle den her på øen," siger han.

"Vi er mange yderkommuner, som bare kan sige: Vi er langt over målet for produktion af vedvarende energi, så hvorfor skal vi stille mere op, hvis ikke vi får noget ud af det? Og får vi ikke det, så sætter vi os bare på halen - og så kan de bare bygge vindmøller og solceller i de områder, hvor der ikke i dag er vindmøller," siger han.

Ingen synes det er sjovt at rejse vindmøller og solceller

I Varde Kommune anerkender borgmester Mads Sørensen (V), at der i nogle områder bor færre mennesker, og som derfor har bedre plads til grønne energianlæg.

"Men der er jo ingen, der syntes det er sjovt at rejse vindmøller eller solceller, og derfor skal der følge en økonomi med, som vi kan bruge til at imødekomme nogle af de lokalområder og borgere, som skal leve med generne," siger han.

Mads Sørensen vil ikke sætte tal på, hvor stor kompensationen skal være, men bekræfter at et beløb på 50-100 millioner kroner for en kommune som Varde lyder som et muligt leje:

"Vi skal finde en leje for kompensationen, så den står mål med generne," siger han.

Staten kan blive en nødvendig medaktør

Vordingborgs borgmester Mikael Smed (S) kalder det "rigtig godt", at Steen Christiansen som en af hovedstadens borgmestre anerkender, at kommunerne har forskellige muligheder for at bidrage til den grønne udvikling.

"Vi har jo den tendens, at borgerne siger "ikke i min baghave", og derfor er det vigtigt, at der også er en gevinst for de borgere, som skal leve med generne fra de grønne energianlæg," siger han.

Vordingborgs gevinst af en grøn omstilling afhænger helt af, om man medregner havvind med. Hvis man medregner havmøllerne i den grønne udligning, så vil Vordingborg få stort plus på en grøn udligning. Modsat vil kommunen få et lille minus, hvis havvind ikke er med. Derfor peger Mikael Smed ligesom Lollands borgmester på, at udvikling og arbejdspladser er vigtigere end penge.

"Vi har haft så stor succes med at gøre Klintholm Havn på Møn til servicehavn, at vi kun har plads til en eller to små operatører mere. Så skal havnen udbygges for 150 millioner kroner, som vi slet ikke kan finde i hverken vores budgetter eller vores anlægsramme," siger Mikael Smed. Han opfordrer derfor til, at staten går ind og medfinansierer udviklingen, som kan sikre et stort antal arbejdspladser i kommunen.

"Derudover er det også vigtigt, at staten understøtter at de energitunge virksomheder placerer sig tæt på den grønne energiproduktion," siger Mikael Smed.

Skal holdes udenfor den generelle udligning

Den grønne udligningsordning, som der foreslås, behøver umiddelbart ikke påvirke det generelle tilskuds- og udligningssystem. Fordelingen kan godt meldes ud sammen med den øvrige tilskud og udligning i slutningen af juni, men køre i et separat spor udenom det generelle system.

Eksempelvis kan ordningen køre på samme vis som udlændingeudligningen. Her betaler alle kommuner til ordningen i forhold til kommunens indbyggertal, og herefter fordeles pengene til kommunerne efter deres andel af det samlede antal ikke-vestlige indvandrere i landet.

Og netop det at sørge for at ordningen ikke forstyrrer det generelle udligningssystem er vigtigt for Albertslund-borgmesteren:

"Jeg tror det er vigtigt, at det bliver en ordning, som kører i et særligt grønt track, og dermed bliver holdt udenfor den generelle kommunale udligning," siger Steen Christiansen.

I den tidligere omtalte artikel foreslår Niels Duedahl desuden en tempobonus til kommuner, som har sat ny sol- og vindproduktion op inden udgangen af 2023 på eksempelvis en million kroner pr. GWh ny strømproduktion.