Da regeringens topøkonomer i maj måned besluttede at følge et såkaldt mellem-scenarie for de økonomiske konsekvenser af krigen i Ukraine blev grunden lagt til de sparerunder, som de danske kommuner i de kommende måneder skal igennem for at opveje en manglende prisregulering af kommunernes økonomiske rammer.

Den enkle forklaring er, at kommunernes midtvejsregulering for ændret prisudvikling af servicerammen og fastlæggelsen af 2023-servicerammen er styret af Finansministeriets skøn netop i maj måned.

Beslutningen skete i fuld åbenhed, og ministeriet fremlagde alle oplysninger om konsekvenserne af det valgte scenarie.

"Eskalerer forsyningsvanskeligheder, er der en risiko for, at dansk økonomi bliver hårdere ramt end vurderet i prognosen i Økonomisk Redegørelse, maj 2022," hed det således eksplicit, ligesom ministeriet fremlagde betydningen for inflationen.

KL havde set risikoen, men kunne intet gøre

Økonomerne i KL var ifølge NB-Økonomis oplysninger opmærksomme på, at en udvikling i tråd med det såkaldte risikoscenarie ville få dramatiske konsekvenser for prisreguleringen af kommunernes servicerammer både i 2022 og i årene derefter.

Derfor kæmpede KL's forhandlere angiveligt for ekstraordinært at få skrevet en passus ind i økonomiaftalen om, at en afvigelse i inflationen skulle udløse en genforhandling af servicerammerne. Men det afviste regeringen med henvisning til, at reglerne i alle årene har været, at maj-vurderingen har styret kommunernes budgetter.

En gennemgang af de faktuelle effekter af det fejlbehæftede skøn for inflationen i maj viser, at Finansministeriet netop i 2022 havde en åbenlys egeninteresse i at opretholde de eksisterende regler.

Hvis priserne steg mere end forventet i maj - som de jo endte med at gøre - så ville det frigøre penge til Finansloven. Rent objektiv havde Finansministeriet altså en gevinst, hvis priserne steg uventet meget.

Umiddelbart rejser det spørgsmålet om de modsatrettede interesser i inflationsvurderingen ved Økonomisk Redegørelse i maj kan have påvirket valget af økonomisk scenarie for effekten af krigen i Ukraine.

Intet tyder på, at ministerium bevidst valgte for optimistisk skøn

NB-Økonomi har ikke fundet nogen forhold, der peger i den retning, at Finansministeriet bevidst skulle have valgt et optimistisk skøn. Vi har således ikke fundet nogen fagøkonomer, som i forbindelse med offentliggørelsen i maj kritiserede Finansministeriet for at være for optimistisk i relation til krigen i Ukraine.

Ifølge KL's makroøkonomiske nyhedsbrev var forskellen mellem regeringens og Nationalbankens inflationsforventning i det valgte scenarie kun 0,4 procentpoint.

Noget kunne dog tyde på, at Finansministeriet har følt et behov for at forklare de store afvigelser fra maj til august. I Økonomisk Redegørelse fra august er der således et afsnit om præcisionen i de økonomisk redegørelser baseret på de løbende sammenligninger af de økonomiske prognoser, som ministeriet udarbejder.

"Udfordringen ved at forudsige den økonomiske udvikling i perioder med meget høj eller lav vækst og konjunkturvendepunkter går igen hos alle prognosemagere. Det skal ses i sammenhæng med, at forskellige institutioners prognoser for dansk økonomi i vidt omfang baserer sig på de samme datakilder og den samme grundlæggende økonomiske forståelse og metode," står der i den Økonomiske Redegørelse.

"Der er normalt en høj grad af konsensus mellem prognosemagere for dansk økonomi, og Økonomisk Redegørelse er typisk inden for spændet mellem de øvrige prognosemageres skøn," hedder det fortsat i konklusionen.

De danske kommuner må derfor blot ærgre sig over timingen. Hvis de afledte effekter på priserne fra krigen i Ukraine var kommet blot et par måneder tidligere, så havde kommunerne fået de 1,4 milliarder kroner i midtvejsreguleringen, og servicerammen for 2023 havde været 1,4 milliard kroner større,