Fem af Danmarks tyve rigeste kommuner har søgt om særtilskud til "særligt vanskeligt stillede kommuner".

NB-Kommune har sammenholdt de 50 ansøgere med kommunernes rangering på fire centrale nøgletal; socioøkonomi, beskatningsgrundlag, likviditet og serviceudgifter målt i forhold til udgiftsbehov.

Selvom nøgletal altid fejlvurderer nogle kommuner, så er det bemærkelsesværdigt, at 16 ud af de 20 dårligst stillede kommuner ud fra nøgletallene har søgt om særtilskud.

Der er da også markant forskel på begrundelsen, når de rigeste og fattigste kommuner søger om tilskud.

Mens de fattige kommuner kommuner ofte har fokus på faldende folketal, tilslutning af mange sociale klienter og lav vækst i beskatningsgrundlaget, så er argumenterne nogle helt andre fra Vallensbæk Kommune.

"Vallensbæk Kommune har i de seneste 10 år oplevet en markant befolkningstilvækst. Kommunen forventer, at indbyggertallet vil stige yderligere 26 pct. i løbet af de næste 10 år. Kommunen oplever især en stigning i antallet af børn og unge, hvilket medfører et øget pres på daginstitutioner og skoler. Andelen af børn og unge udgjorde pr. 1. januar 2022 24 pct. af kommunens samlede befolkning, hvilket er 5 pct. point højere end landet som helhed. Denne andel forventes at stige til 27 pct. i 2032. Konsekvensen er kapacitetsudvidelser og øgede anlægsudgifter. Den ændrede befolkningssammensætning kan ligeledes aflæses på stigende udgifter til det specialiserede socialområde."

Flest ansøgere blandt kommuner med svage nøgletal

Kommunerne ville nok kigge en ekstra gang, hvis borgere med de højeste indkomster, den største opsparing, færreste sociale problemer og et forbrug væsentligt over deres udgiftsbehov pludseligt mødte op på socialkontoret og bad om hjælp med den begrundelse, at de var særligt vanskeligt stillede.

Når det gælder kommuner er der dog nogle mulige forklaringer på, at nøgletallene kan være misvisende.

For det første har en række økonomisk svage kommuner en relativ stor kassebeholdning, netop fordi byrådet ved, at risikoen for en pludselig sparerunde kan være stor.

Når man ser på det socioøkonomiske indeks, så skulle udligningssystemet i princippet dække 95 af kommunens ekstra udgifter, hvis ellers udligningssystemet beregning af udgiftsbehov er korrekt.

Modsat gælder, at målingen af serviceudgifter i forhold til udgiftsbehovsberegningen i udligningssystemet kun er korrekt, hvis udgiftsbehovsberegningen er retvisende.

Men alt det ændrer ikke på, at Indenrigsministeriet med stor sikkerhed vil se på de centrale nøgletal, når de skal vurdere, hvem der skal have og ikke have fra kommunernes socialkontor.