Anders Fogh Rasmussen blev skatteminister i 1987, men blev tvunget fra posten i 1992, fordi han havde givet Folketingets Finansudvalg misvisende oplysninger, som skjulte at ministeriet ikke havde gennemført en række lovede besparelser.

Anders Fogh Rasmussen blev skatteminister i 1987, men blev tvunget fra posten i 1992, fordi han havde givet Folketingets Finansudvalg misvisende oplysninger, som skjulte at ministeriet ikke havde gennemført en række lovede besparelser. - Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Fogh måtte gå efter kreativ bogføring

Folketinget har tidligere væltet en minister, som i strid med regnskabsreglerne skjulte manglende besparelser for Folketingets Finansudvalg.

Udgivet: 10/08/2022

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Finansminister Nicolai Wammen (S) burde måske bede sin ministersekretær gå i arkivet og finde den beretning fra en kommissionsdomstol, som i 1992 tvang daværende økonomi- og skatteminister Anders Fogh Rasmussen til at træde tilbage.

Fogh blev tvunget til at træde tilbage, fordi beretningen fastslog, at han havde ikke havde givet Folketingets Finansudvalg retvisende oplysninger om IT-udgifter, og dermed skjulte at han ikke havde gennemført en række planlagte besparelser i ministeriet. Populært sagt havde Skatteministeriet i strid med regnskabsreglerne skubbet nogle udgifter fra et regnskabsår over i det næste, og dermed fået regnskabet for 1989 til at se pænere ud.

Læs også:
Finansministeriet gav Folketinget vildledende oplysninger for at skjule manglende konsulentbesparelser

Effekten var, at offentligheden i strid med fakta fik det indtryk, at Fogh havde kunnet overholde en række skrappe sparekrav fra Finansministeriet.

Ifølge en opsummering af sagen til Folketinget måtte Fogh gå af, som "følge af, at kommissionsdomstolen havde karakteriseret flere af hans svar til Folketinget/Finansudvalget som urigtige, behæftede med fejl eller meget uklare."

Det fremgår imidlertid også af sammenfatningen, at Fogh gav de uklare og fejlbehæftede oplysninger i svar til Finansudvalget, hvor der var spurgt meget eksplicit ind til bogføringen af IT-udgifterne.

I det aktuelle svar har Finansministeriet givet de misvisende oplysninger om udviklingen i statens konsulentforbrug i en såkaldt orientering til Folketingets Finansudvalg.

Men Wammen er allerede kaldt i åbent samråd om sagen, og derfor vil det nok være klogt for ham at være meget skarp på, hvordan tidligere kommissionsdomstole har vurderet oplysninger afgivet i strid med gældende standarder for økonomi og regnskaber.

Hvis ministeren fastholder ministeriets beregning af effekten af udbyttesagen for statens konsulentforbrug, så vil sagen til forveksling ligne den sag, som ikke mindst efter krav fra Socialdemokratiet fældede Anders Fogh for 30 år siden.

Sidst opdateret: 11/08/2022 - 08:09

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]