Indtægterne fra selskabsskat bliver stadig mere skæv mellem de danske kommuner. I 2023 vil der kun være 17 kommuner, som har en positiv effekt fra selskabsskatten, mens det for hele 81 kommuner var bedre, at kommunerne slet ikke fik en andel af selskabsskatten.

For bare få år siden var det 20 kommuner, der havde overskud på ordningen, og 78 der havde underskud.

Forklaringen på, at 81 kommuner i 2023 ligefrem taber penge på, at kommunerne får en andel af selskabsskatten, skyldes princippet om, at staten set under et modregner kommunernes indtægt fra selskabsskatten i bloktilskuddet.

Det betyder, at alle de kommuner, som har færre indtægter fra selskabsskat end gennemsnittet, helt automatisk får et tab. I og med ganske få kommuner får næsten hele indtægten, så ender 81 kommuner med at ligge under gennemsnittet og kun 17 over.

De massive skævheder understreges af, at fem kommuner har en gevinst på over 5.000 kroner pr. indbygger, hvilket reelt sætter en kommunes økonomi i en helt anden liga end alle andre og er med til at hæve landsgennemsnittet.

De store ændringer er præget af enkeltselskaber

Når man ser på kortet over de største ændringer for enkeltkommuner, så skyldes det ofte udsving i et enkelt selskabs skattebetalinger. For Billund er Lego helt afgørende, for Fredericia er det Ørsted, og for Kalundborg er det især Novo. Men med kommunens eksplosive erhvervsudvikling vil Kalundborg i de kommende år få en væsentlig bredere base for selskabsskatten.

Endeligt er der altid en eller flere kommuner, som har et lucky punch. I 2022 var det Glostrup Kommune, som fik en uventet indtægt fra Agilent Technologies på 1,62 milliarder kroner. Det udløste en ekstra kommunal andel på cirka 225 millioner kroner til den relativt lille vestegnskommune.