Evalueringen af det specialiserede socialområde er landet efter mange forsinkelser. Den er god læsning for kommunerne, der bliver frikendt for at tage usaglige økonomiske hensyn. Samtidig kan evalueringen heller ikke bekræfte, at opgavefordelingen mellem kommuner og regioner er en udfordring.

Kommunerne er ofte blevet kritiseret for at tage usaglige økonomiske hensyn, når det kommer til visitation af borgere med handicap. Flere aktører har sågar foreslået at tage den højest specialiserede del fra kommunerne. Men ifølge evalueringen af det specialiserede socialområde, kan man ikke drage den konklusion. Det skriver NB-Social.

Generelt er det svært at se på de økonomiske incitamenter på socialområdet isoleret, fastslår evalueringen. De skal ses i sammenhæng med blandt andet ansvarsfordeling og faglige tiltag.

Men når det er sagt, så konkluderer evalueringen ikke, at kommunerne tager usaglige økonomiske hensyn.

"Der har som led i afdækningen også været set på, om kommunerne i dag tager usaglige økonomiske hensyn ved visitationen af borgerne til forskellige indsatser og tilbud."

"Ankestyrelsen har således gennemført en række kvalitative undersøgelser i udvalgte kommuner om visitation til botilbud og døgnbehandling samt kommunernes valg af opholdssteder og døgninstitutioner. Det er med undersøgelserne ikke identificeret, at kommunerne lægger deres primære vægt på økonomiske hensyn."

Spørgsmålet om afspecialisering

En af evalueringens hovedopgaver var at undersøge, om der var sket en afspecialisering af det specialiserede socialområde. Det spørgsmål kommer evalueringen ikke med noget svar på, da der mangler data på området.

I evalueringen står der:

"Grundet manglende historiske data har det ikke været muligt at belyse spørgsmålet

om, hvorvidt der er sket en afspecialisering, ligesom der ikke er data til at belyse,

hvorvidt opgavefordelingen mellem kommuner og regioner i sig selv udgør en udfordring."

Særligt sidste sætning er også godt nyt for kommunerne, da der dermed understøtter, at der ikke er grundlag for at tage opgaver fra kommunerne.

Det er også i tråd med, hvad regeringen og KL (Kommunernes Landsforening) blev enige om med økonomiaftalen for 2022. Allerede dengang skrev de:

"Parterne er enige om, at rammerne for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats

på det specialiserede socialområde forankres bedst i kommunerne."

I evalueringen er der heller ikke data for, hvornår noget kan siges at være højt specialiseret.

Det samme gør sig gældende for en definition af, hvad der er kvalitet, når det gælder tilbud og indsatser på det specialiserede område.

Behov for nye initiativer

Selvom kommunerne frikendes, og der ikke er belæg for at tale om en afspecialisering, er det ikke det samme som, at der ikke er behov for nye initiativer på det specialiserede socialområde.

Evalueringen peger blandt andet på, at der er behov for nye initiativer, der i højere grad sikrer specialiseringen - herunder i form af specialeplanlægningen.

Der skal blandt andet være en organisering, der sikrer svar på, hvilke problemstillinger der kalder på en højt specialiseret indsats, og hvilke krav man kan stille til leverandører. Der skal også sikres et bedre overblik over tilbuddenes kompetencer og målgruppernes behov.