Sundhedsuligheden stiger i alle vestlige lande. Det gælder også i Danmark. Det kom frem på en stor sundhedskonference i går (mandag) i Esbjerg, som blev arrangeret af SDU, IC Syd og Landdistrikternes Fællesråd.

"Vi ser det her i hele den vestlige verden. Desværre også, at der er stigende ulighed i sundhed," siger Jes Søgaard, der er professor og sundhedsøkonom på SDU til NB-Økonomi, efter han har holdt sit oplæg på konferencen.

Han understreger, at problemet er ekstremt komplekst, så det kan være svært at løse i praksis.

Det er en tværgående problemstilling, hvor både økonomi, uddannelsesniveau, beskæftigelse og opvækst påvirker borgernes sundhed og mulighed for at gøre noget ved problemet.

Det giver nogle lavpraktiske dilemmaer omkring ulighed. S-regeringen har for eksempel øget afgifterne på cigaretter, men det har betydet, at den økonomiske ulighed er steget under deres regeringsperiode, fordi dem, der ryger og samtidig har det svært økonomisk, rammes hårdere end folk, der tjener meget og ryger.

Statsministeren Mette Frederiksen har sagt i en spørgetime i Folketinget i forrige uge, at hun i det dilemma har været nødt til at acceptere den økonomiske ulighed.

"Så der må jeg acceptere en på papiret økonomisk ulighed, men forhåbentligt giver det så noget mere lighed i sundhed og gode liv. Og det er engang imellem de dilemmaer, vi står i," sagde Statsministeren Mette Frederiksen (S) i folketingssalen i følge Berlingske.

Bekæmpelse af røg kan få betydning for ulighed i sundhed

Regeringen lægger op til røg- og drukfrie årgange i deres udspil til en sundhedsreform. Det er virkelig noget, der ville betyde noget for den sundhedsmæssige ulighed, mener Jes Søgaard.

"Jeg synes, der ligger rigtig meget godt i det med røgfrie årgange, nu må vi så se, hvordan vi rent praktisk kan gøre det. Også det med at hæve aldersgrænsen på spiritus," siger han.

"Hvis de får det igennem, så kan man faktisk fjerne halvdelen af årsagerne til uligheden i sundhed."

"Røg er den enkeltfaktor, der giver flest dødsfald, så det var klogt nok at sætte afgiften op. Men man skal hele tiden afveje, om det betyder mere eller mindre ulighed i en given periode. Det er også derfor, at jeg tror, man skal se på problemet mere tværgående," supplerer Pernille Tangaard, der er professor og leder af forskningsenhed og sundhedsfremme på SDU, til NB-Økonomi.

Jes Søgaard tilføjer trods rosende ord om røgfrie årgange, at det tiltag først vil få en effekt om 50 år. Det er først der, man kan se, hvordan det så gik med de unge.

"Hvis du tager sådan noget som rygning, så tror jeg, at det rigtige er at sætte priserne op (som regeringen har gjort, red.). Det er det, der virker. Så kan man supplere med noget andet, der virker, og det er at betale de voksne rygere for at holde op med at ryge," siger Jes Søgaard. "Det har man rigtig gode ergfaringer med. Det kan være kontanter, hvor de skal aflevere spyttest."

Den metode kan ifølge Jes Søgaard både indføres via arbejdsgiver og lønnen, men den kan også have en mere statslig styring, hvor dem der ønsker at stoppe kan få en kontant betaling. Det ville formentlig have en gavnlig effekt på både den sundhedsmæssige og økonomiske ulighed, fordi dem der stoppede med at ryge både fik flere penge mellem hænderne og et mere røgfrit liv.

Kræver statslig styring

Alle til konferencen er enige i, at der er for stor ulighed i sundhed. Men de er også enige i, at det er en ekstrem kompleks opgave at løse.

“Det generelle billede er jo, at der er en social ulighed i sundhed. Det er systematisk skævt fordelt. Det betyder, at dem, der har lavere uddannelse og lavere økonomi, ser ud til at have en tungere sygdomsbyrde. Det er en tikkende bombe under vores sundhedssystem," siger Pernille Tangaard.

Pernille Tanggaard forklarer, at hele socialområdet, uddannelsesområdet og sundhedsvæsenet skal arbejde sammen om at blive klar på, hvordan man kan understøtte indsatserne, der allerede eksisterer.

"Vi ved jo fra samfundsvidenskaben, at den negative sociale arv reproduceres. Men det hænger rigtig meget sammen med den sociale ulighed, og det betyder også noget for sundheden," siger hun.

"Der er lige kommet et nyt studie, der viser, at sundhedsulighed bliver fastlagt de første to leveår. Det er komplekst at gøre noget ved det," supplerer Jes Søgaard.

Pernille Tangaard mener, at man skal have en national politik på området, som man hele tiden vender tilbage til, så man kan se, om man når de mål, man sætter sig. Det er ikke noget, som hverken kommuner eller regioner selv skal løse. Den manglende bekæmpelse af ulighed i sundhed falder dermed tilbage på regeringen og folketinget.

"Det er noget, man skal sætte sig som mål nationalpolitisk, at nu vil man bekæmpe den sociale ulighed i sundhed. Vi skal have en tiårsplan. Selvfølgelig skal noget besluttes ude i kommunerne, men der skal være en central styring af det," fastslår Pernille Tangaard. "For ellers bliver det ikke til noget. Der skal være nogle standarder. Der skal ikke være forskel på, hvad man gør i Skagen, Tønder og København. Man kan jo lægge det ind i de nye sundhedsaftaler."

Kritikken fra de mange oplægsholdere går blandt andet på den søjletænkning, som både forvaltningerne og det politiske system har sat op. Hvis det skal løses, så skal man med sundhedsbriller se på alt fra vugge til grav som både handler om vuggestuer, skole, uddannelse, beskæftigelse, sundhed og sågar byplanlægning.

Regeringen lægger på nuværende tidspunkt ikke op til at se på uligheden i sundheden på den omfattende tværfaglige måde, som forskerne eftersøger. Derfor kan ønsket om at bekæmpe ulighed i sundhed have lange udsigter. Selvom fokus på røg og alkohol kan få betydning på lang sigt, såfremt regeringen lykkes at komme igennem med det i de nuværende forhandlinger om en ny sundhedsreform.