Flere og flere børn bliver passet i private pasningstilbud, før de kommer i skole. Det gør sig gældende for både ordningen om pasning af egne børn og ordningen om privat pasning. Det viser nye beregninger fra NB-Økonomi på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Stigningen kommer samtidig med at kommunerne har en stigende udfordring med at rekruttere pædagoger, som særligt er blevet relevant i lyset af de mange ukrainske flygtningebørn, som skal passes i Danmark. Her kan privat pasning hjælpe med at lette trykket på daginstitutionerne.

De to private ordninger er forskellige fra kommunale dagtilbud, hvor kommunerne har en pasningsgaranti til forældre med børn over 26 uger. Det er også lovpligtigt for kommunerne at yde et tilskud til privat pasning, hvis forældrene vil have en anden pasning. Men her skal forældrene selv finde nogen, som vil passe deres børn privat.

Det er en ordning, som kan bruges af forældre, som for eksempel kan få naboen til at passe sine børn.

Den anden ordning, som kaldes "pasning af egne børn", er noget, som den enkelte kommune kan vælge at bruge. Den ordning vinder mere og mere frem. I 2015 var der 38 kommuner, der gav tilskud til, at forældre kunne passe egne børn. I 2021 var der 59 kommuner, der tilbød ordningen.

Aarhus Kommune er én af de i dag 39 kommuner, som ikke har ordningen, hvor forældre får tilskud til at passe egne børn. I dag (torsdag) skal byrødderne i Aarhus Kommune tage stilling til et borgerligt forslag fra V, K, NB og DF, om de ønsker at indføre ordningen. De to store byer i Jylland har ikke ordningen. Men den er både indført i Odense og København.

Københavns Kommune fjernede ordningen mellem 2016 og 2020. I 2015 havde de 137 børn, der blev passet hjemme. Det svarer til 3,1 barn pr. 1.000 børn i alderen 0-5 år. Men fra 2021 har man genindført ordningen, hvor der var 336 børn, hvilket svarer til 7,4 børn pr. 1.000.

Det forventes, at forslaget i Aarhus stemmes ned, da hverken S, SF eller EL bakker det op.

(Artikel fortsætter under kort)

I Jylland foretrækker de private pasninger frem for pasning af egne børn

Ser man i stedet på privat pasning, som altså er pasning hos andre end forældrene selv, ser billedet anderledes ud. Lidt firkantet sagt er de to kort stort set spejlvendt. Hvor pasning af egne børn ligner et sjællandsk fænomen, så har kommuner i navnligt Nordjylland og Syd- og Sønderjylland slet ikke det tilbud.

Til gengæld er private pasningsordninger hos for eksempel naboer eller lignende en stor succes i både Nord- og Sønderjylland.

Det skal dog tilføjes, at det med nedenstående kort er noget, alle kommuner skal tilbyde, såfremt forældre ønsker det. Så der kan godt være nord- eller sydjyske forældre, som ønsker den første ordning med at passe børn i eget hjem, men ikke har muligheden, fordi byrådet i kommunen ikke ønsker det.

Sådan har vi gjort:

Tallene er trukket fra DAGTIL4 /BOERN2 i Danmarks Statistiks Statistikbank.

For at få tallene pr. barn mellem 0 og 5 år i kommunen, har vi taget tallene fra DAGTIL4 og delt med folketallet fra 4. kvartal det pågældende år for 2015 og 2021 fra FOLK1A. Derefter har vi ganget tallet med 1.000 for at få tallet pr. 1.000 barn i aldersgruppen 0-5 år.

Vi har valgt folketallet i 4. kvartal, fordi tal for antal børn i forskellige pasningsordninger bliver opgjort pr. 3. oktober i året, og folketallene for fjerde kvartal opgøres pr. 1. oktober.