Regeringens udspil til den ældrelov, som statsminister Mette Frederiksen (S) annoncerede i sin nytårstale i år, kommer først på den anden side af sommerferien.

Det fremgår af et svar til Folketingets Social- og Ældreudvalg fra social- og ældreminister Astrid Krag (S).

Udsættelsen betyder, at det bliver muligt at samtænke ældre- og sundhedsloven som blandt andet KL har krævet. Regeringen ventes i nærmeste fremtid at fremlægge den første del af udspillet til en sundhedsreform, som formentligt skal forhandles hen mod sommerferien.

Derfor kan ældreloven bygges ovenpå de rammer, som Folketingets partier bliver enige om for sundhedsreformen.

I svaret skriver Astrid Kragh, at regeringen forventer at kunne "præsentere et forhandlingsoplæg til en værdig ældrepleje i efteråret 2022", og herefter indkalde Folketingets partier til forhandlinger.

Forslaget om en helt ny ældrelov var et af de helt store emner i statsministerens nytårstale. Her lød det:

"Billedet er det samme i store dele af den offentlige sektor. Alt for meget tid går med proces, bureaukrati, kontrol og skemaer. Det tærer på arbejdsglæden."

"Det gør det svært at rekruttere. Og det giver en velfærd, der ikke altid lever op til forventningerne."

"Det er tid til at finde ind til kernen. Hvad er egentlig det vigtigste i vores velfærd?"

Senere i talen annoncerede statsministeren, at hun ville "foreslå noget vidtgående."

"At vi afskaffer den omfangsrige regulering og lovgivning på ældreområdet og starter helt forfra. En ny, kort og præcis ældrelov."

Allerede dengang påpegede en bred vifte af aktører, at det ikke giver mening at drøfte en afbureaukratisering af ældreområdet, hvis man ikke samtidig inddrager sundhedsloven, fordi mange af de bureaukratiske forhold udløses af, at det er to love, som styrer ældreområdet.

Af svaret til Folketinget fremgår det, at før regeringen vil komme med et forslag til en ny ældrelov, vil den lave et grundigt arbejde med tæt og bred inddragelse af relevante aktører.

Således er der nedsat tre ekspertudvalg og et rådgivende panel samt planlagt regionale stormøder, hvor borgere, pårørende, medarbejdere og andre kan bidrage til arbejdet.

I sin nytårstale nævnte Mette Frederiksen, at hun var den sjette statsminister, der gav sig i kast med at skære ned på bureaukrati og dokumentationskrav til de ansatte i den offentlige sektor.

Efterfølgende var der en debat om, hvilke regler regeringen vil af med.

Da Berlingske i et interview med Astrid Krag 6. januar spurgte, om hun kunne nævnte et eksempel på en regel, der skulle afskaffes, ville hun ikke "konkludere på det nu og her."

aum/ritzau/