Nu melder samtlige partier bag udligningsreformen pånær Socialdemokratiet ud til NB-Økonomi, at de ønsker en korrektion af reformen, som har store konsekvenser for det specialiserede socialområde.

Den brede udmelding kommer efter, at der i onsdags var en høring i Folketinget, som handlede om "udligningssystemets konsekvenser på det specialiserede socialområde". Her var eksperterne til høringen enige i, at der bør laves en korrektion hurtigt, hvis man vil undgå, at der ikke sker en faglig afspecialisering af området.

Flere af aftalepartnerne har tidligere haft fat i social- og indenrigsministeren Astrid Krag (S) - som stod bag reformen i 2020 - fordi, de ville have løst problematikken. Men hun har skudt spørgsmålet til hjørne. Hun henviser i stedet til en kommende evaluering af hele området.

Men nu har aftaleparterne fået nok. De vil have en ændring til reformen nu.

"Da vi bliver opmærksom på den her mekanisme, har vi været ret aktive i forhold til at få Astrid Krag til at ændre på det. Men det er også mangelfuldt i forhold til, hvad vi har fået fra ministeriet," fortæller Charlotte Broman Mølbæk, der er folketingsmedlem for SF og partiets handicapordfører til NB-Økonomi. "Hvorfor det er så vigtigt at holde fast i den her mekanisme. Det synes jeg simpelthen ikke, de har godtgjort."

Men Astrid Krag henviser jo til, at der skal komme en evaluering af det specialiserede socialområde i starten af dette år, kan I ikke vente på den?

"Det er jo meget smart at putte det i syltekrukken på det. For den evaluering vedrører jo ikke den kommunale del. Det er i hvert fald ikke noget, vi har set indtil videre," siger Charlotte Broman Mølbæk. "Jeg synes, at regeringen har været slemme til at udsætte det i rigtig lang tid. I stedet for at vi kunne have taget os af det ret hurtigt."

Partierne lytter til eksperterne

Aftalen om udligning er lavet af S, V, RV, SF og Å i 2020. Men nu har det vist sig, at dele af reformen kan betyde afspecialisering af botilbud til handicappede. Det skyldes at kommunerne bliver straffet økonomisk, hvis de flytter deres borgere ud i et botilbud, som de ikke selv har i egen kommune.

Efter eksperternes udmelding i onsdags om problematikken, så har alle partier i forligskredsen valgt at bakke om, at få processen med en ændring fremskyndet.

"Vi er enige med eksperterne," siger Christina Thorhom (R), som er socialordfører helt kort i en sms. Radikale Venstre vil gerne have en ændring på området, da de ikke ønsker en afspecialisering af området, som eksperterne er inde på allerede er i gang.

Hun bakkes op af sin kollega Torsten Gejl fra Alternativet.

"Det er vi helt enige i. Kommunerne er i forvejen gode til kassetænkning, så der er ingen grund til at lade dem fortsætte med det," siger han.

Venstre fortalte allerede til høringen, at de ville presse hårdt på for at få det ændret.

Selvom Dansk Folkeparti og Enhedslisten ikke er med i forligskredsen, så bakker de op om, at man bør se på en ændring af dette område. Jakob Sølvhøj (EL), der er handicapordfører, tilføjer, at partiet slet ikke var en del af forliget, fordi de netop var opmærksom på denne del allerede inden, man indgik aftalen.

EL finder "det beklageligt, at afskaffelsen af betalingskommunefolketallet giver kommunerne en forøget økonomisk tilskyndelse til at hjemtage og visitere bl.a. borgere med handicap til tilbud i bopælskommunen frem for tilbud, der drives af andre kommuner eller regionerne. En sådan tilskyndelse kan medføre en øget afspecialisering og dermed en forringet kvalitet af det specialiserede socialområde," står der i betænkning til udligningsreformen tilbage i 2020.

Socialdemokratiet har ikke kunnet nå at svare før deadline, så det er endnu usikkert, om der kommer en ændring og hvornår, den i så fald kommer.