Ny aftale sikrer kompensation for de cirka 54 kommuner, som står til at tabe cirka 450 millioner kroner på et lovforslag om ændring af beregningsgrundlaget for den såkaldte erhvervsdækningsafgift.

NB-Økonomi erfarer, at regeringen efter massivt pres fra Venstre har accepteret, at de ramte kommuner bliver fuldt kompenseret frem til 2028, hvor de nye ejendomsvurderinger skal indfases i den kommunale udligning. Kompensationsaftalen kommer mindre end et døgn før, loven skulle tredjebehandles i Folketinget.

Kilder tæt på forløbet bekræfter overfor NB-Økonomi, at Venstre først - efter en artikel her på NB-Økonomi fredag - blev opmærksomme på, at det nye beregningsgrundlag ville tilbagerulle en tredjedel af udligningsreformen .

Søndag aften gik Venstre straks ind i sagen, fordi partiet mener at have en klar aftale fra indgåelsen af udligningsreformen om, at det i forbindelse med udmøntningen af boligskatteaftalen skal sikres, at de opnåede balancer i udligningsaftalen for de enkelte kommuner fastholdes”.

Den nye aftale fra i dag vil ifølge NB-Økonomis oplysninger sikre "fuld kompensation for de kommuner, der samlet set får et nettotab ved en nedsættelse af bloktilskuddet som følge af ændringen af dækningsafgiften for private erhvervsejendomme. Kompensationen indebærer ekstra statslig finansiering til kommunerne."

Skjult i lovforslaget

Selvom lovforslaget som beskrevet i NB-Økonomi fredags betyder, at en tredjedel af omfordelingen fra udligningsreformen rulles tilbage, så fremgik det ikke på nogen måde af bemærkningerne til lovforslaget.

Det har ifølge NB-Økonomis kilder skabt stor vrede i Venstre, og ifølge NB-Økonomis oplysninger truede Venstre på et tidspunkt mandag simpelthen at stemme lovforslaget ned ved tredjebehandlingen i morgen tirsdag.

I og med at det pågældende lovforslag om et nyt beregningsgrundlag for erhvervsdækningsafgiften var en afledt del af forliget om boligbeskatning fra 2017, så ville det have skabt en betydelig konflikt, hvis ministeren kom i mindretal ved tredjebehandlingen.