En stor del af grunden til, at der er flere kontanthjælpsmodtagere i yderkommunerne end i bykommunerne skyldes, at kontanthjælpsmodtagere i overvejende grad flytter fra bykommuner til landkommuner.

Det viser en ny analyse foretaget af Danmarks Statistik som ser på flyttemønstrene for socialt udsatte borgere. I analysen har man set på flere forskellige ydelsesmodtagere i hver kommune i 2019 og derefter set på, hvor mange der havde en anden bopælskommune i 2014.

Tallene viser tydeligt, at desto længere væk fra byerne man kommer, jo større en andel udgør tilflytterne af kommunens samlede antal kontanthjælpsmodtagere.

Det betyder med andre ord, at den store skævhed i andelen af socialt udsatte borgere mellem bykommuner og landkommuner vil fortsætte med at stige, fordi de socialt udsatte borgere flytter til de kommuner, hvor der i forvejen er mange.

Særligt tydeligt er mønstret i Langeland Kommune, hvor 31,7 procent af kommunens kontanthjælpsmodtagere i 2019 er flyttet til kommunen mellem 2014 og 2019. I det tal er der endda fratrukket borgere på kontanthjælp, som er flyttet ud af kommunen.

Efter Langeland Kommune følger Skive Kommune med 24,9 procent og Lemvig Kommune med 24,2 procent.

Nogle af landets mest velhavende kommuner som Hørsholm, Gentofte og Rudersdal ligger også på nogle høje tal, men det er primært en effekt af, at kommunerne har så få kontanthjælpsmodtagere, at der ikke skal særlig mange tilflyttere til at udgøre en stor andel.

Eksempelvis har Hørsholm Kommune fået 52 nettotilflyttede kontanthjælpsmodtagere, mens Skive Kommune har fået 205 nettotilflyttede, hvilket giver cirka samme procent af kontanthjælpsmodtagerne i alt.

I modsatte ende har Ishøj og Albertslund haft en nettofraflytning af kontanthjælpsmodtagere, og kommunerne har dermed et lavere antal kontanthjælpsmodtagere i 2019, end de ellers ville have haft, fordi flere er flyttet fra kommunerne mellem 2014 og 2019, end der er kommet til kommunerne. De to kommuner ligger på henholdsvis -7,9 og -5,5 procent.