De seneste uger har finansminister Nicolai Wammen (S), haft de helt store spenderbukser på, og der er blevet afsat store milliardbeløb til adskillige nye politiske initiativer.

Det betyder, at det såkaldte grønne råderum næsten er brugt op. Ifølge statsminister Mette Frederiksens (S) åbningstale i Folketinget for to måneder siden skulle det grønne råderum give staten mulighed for at bruge to milliarder årligt frem til 2025 svarende til 10 milliarder i hele perioden.

Det grønne råderum skulle ifølge Mette Frederiksen finansieres ved hjælp af midler fra EU's genopretningsfond, som ifølge Finansministeriet giver Danmark op til 11,4 milliarder kroner inden for nærmeste fremtid.

Med aftalen om stimuli og grøn genopretning, som blev præsenteret med finansloven for 2021, planlægger man at bruge 6,6 milliarder af de midler, hvoraf langt størstedelen skal bruges i 2021 og 2022.

Dertil kommer, at regeringen med den grønne skattereform man præsenterede for få uger siden lagde op til, at man vil bruge 4,5 milliarder fra det grønne råderum.

Godt nok tyder alt på, at den endelige grønne skattereform vil være væsentligt anderledes i sin endelige form i forhold til regeringens udspil, men den har med udspillet givet Folketingets øvrige partier grønt lys til, at man kan bruge 4,5 milliarder på at lave en grøn skattereform.

Det betyder, at man inden årets udgang meget vel kan have brugt 11,1 milliarder ud af 11,4 milliarder af det grønne råderum, som egentlig var tiltænkt at give 2 milliarder årligt til nye grønne politiske initiativer frem til 2025.

Usikker finansiering

I finansieringen af aftalen om stimuli og grøn genopretning skriver regeringen selv, at man forventer at få op til 11,4 milliarder kroner, og det tyder dermed på, at det er et optimistisk skøn.

Det endelige beløb afhænger af den økonomiske udvikling i Danmark og de øvrige EU-lande.

Desuden er EU landene endnu ikke nået til enighed om, om pengene overhovedet skal udbetales. Både Polen og Ungarn har indtil videre blokeret for udbetalingen. Det tyder dog på, at de øvrige medlemslande kan presse de to modstandere til, at man ender med at stemme en aftale om udbetaling af midlerne igennem.

Uanset om pengene kommer eller ej, er det altså en usikker finansiering, som nogle af regeringens helt store politiske initiativer baserer sig på.

Samtidig er midlerne fra EU's genopretningsfond en engangsfinansiering, hvilket betyder, at man enten må trække nogle af initiativerne tilbage i de kommende år, eller at man med tiden skal finde andre måder at finansiere initiativerne på.

Yderligere midler er også brugt

Udover midlerne fra EU's genopretningsfond, forventer regeringen, at Danmark modtager 825 millioner kroner fra EU's strukturfondsprogram, React-EU.

Her er alle pengene blevet afsat til finansiering af tiltagene vedrørende SMV'er, iværksætteri og vækstteams, som også er en del af aftalen om stimuli og grøn genopretning.

Tiltagene vedrører blandt andet oprettelsen af syv regionale vækstteams, der skal hjælpe lokalt erhvervsfremme, rådgivning af SMV'er om grøn og digital omstilling og styrkelse af det lokale, grønne iværksætteri.

Tiltagene er en del af aftalen om stimuli og grøn genopretning, som dermed løber op i en samlet pris på 7,4 milliarder frem til 2025.

Det betyder, at regeringen og støttepartierne har brugt mere eller mindre alle de penge de kunne komme til at bruge med finansloven for 2021, og derfor har et meget begrænset råderum til nye grønne initiativer frem mod 2025.

En ikke helt uvæsentlig detalje i aftalepapiret om stimuli og grøn genopretning er desuden, at regeringen forpligter sig til tidligt i 2021 at fremlægge et udspil for landbruget, som skal adressere sektorens klima- og miljøpåvirkninger. Med søndagens aftale tyder det altså på, at en landbrugsaftale ikke umiddelbart kan finansieres uden skatte- eller afgiftsforhøjelser.