Ifølge SF-formand, Pia Olsen Dyhr, er en række kommuner selv ude om, at de skal spare på andre områder for at finansiere en del af udgiften til den minimumsnormering i daginstitutionerne, som partiet har kæmpet så hårdt for.

Kommunerne har ifølge SF-formanden brugt penge på "erhvervslivet og andet" på bekostning af børnene. Men det er en påstand, som ikke holder til et faktatjek, viser data fra kommunernes budgetter.

39 kommuner får ikke dækning for deres udgifter til de nye minimumsnormeringer, selvom staten samlet set kompenserer kommunerne. Årsagen er, at kompensationen fordeles efter antallet af børn, og dermed vil kommunerne med de dårligste normeringer ikke få fuld dækning.

Men det er kommunerne selv ude om, lod SF-formand Pia Olsen Dyhr forstå, da NB-Økonomi spurgte ind til problemstillingen på pressemødet efter offentliggørelsen af velfærdsdelen af finansloven.

"Der er nogle kommuner, der har sparet på børneområdet igen og igen og igen, og derfor har en helt vildt dårlig normering til vores børn. Det må man sige, at det er en prioritering i de pågældende kommuner. Men nu har vi givet dem et løft, så de rent faktisk kunne levere på det her. Udfordringen er så bare, at man har prioriteret at bruge pengene på erhvervslivet eller andet."

NB-Økonomi har testet om det er korrekt, at kommunerne med lave normeringer og som ofte har tab også er de kommuner, som har brugt mange penge på erhvervslivet.

En gennemgang af de tre relevante konti (6.48.61 Vækstfora, 6.48.62 Turisme, 6.48.67 Vejledning og Erhvervsudvikling) afslører, at SF-formandens påstand ikke er korrekt.

Faktisk er der kun en enkelt af de 39 kommuner med tab, som bruger mere end 300 kroner pr indbygger på erhvervslivet, mens 14 kommuner med overskud på minimumsnormeringerne har brugt mere end 300 kroner pr. indbygger.

Nedenstående plotdiagram viser, at der generelt er en svag sammenhæng mellem lave normeringer (tab på indførelsen af minimumsnormeringer) og udgiften til erhvervsfremme. Men den svage sammenhæng viser det stik modsatte af Pia Olsen Dyhrs påstand: Des dårligere normeringer des færre penge bruger kommunerne på erhvervslivet.

Heller ingen sammenhæng med dækningsafgift

Et andet aspekt af at prioritere erhvervslivet på bekostning af børnene kunne være at hjælpe virksomhederne med lave dækningsafgifter.

Men også her er der er ingen statistisk sammenhæng, og hvis man endeligt ser på den svage sammenhæng som er, så vender den modsat: Des højere dækningsafgifter des lavere normeringer.

Pia Olsen Dyhr afviser at have sagt noget forkert

NB-Økonomi har forelagt artiklen til Pia Olsen Dyhr som afviser, at hun har givet faktuelt forkerte oplysninger:

"Der er ikke noget forkert i at sige, at nogle kommuner desværre har brugt pengene til børneområdet på erhvervslivet og andet. Pengene er ikke udelukkende gået til erhvervslivet, men erhvervslivet er bare et eksempel på, hvad kommunerne har brugt penge på i stedet for børnene," siger hun.

- Det er netop det, vi sikrer os imod nu. Og vi sender altså ikke en ekstra pose penge i belønning til de kommuner, der ikke har prioriteret børnene, siger Pia Olsen Dyhr.

SF-formanden fremhæver samtidig, at partierne som led i finansloven har aftalt en særlig hjælp til de socialt mest udsatte kommuner, som ikke får fuld dækning for deres ekstraudgifter, fordi de i dag har meget lave normeringer.

"Kommuner, som bevidst har valgt år efter år at spare på børneområdet, vil komme til at bruge flere penge på børnene fremover. Men jeg vil gerne understrege, at vi har sørget for ekstra økonomisk hjælp til de kommuner, som grundet dårlig socioøkonomi ikke har haft mulighed for at prioritere børneområdet lige så meget, som de gerne ville," siger hun.