Den nye aftale om grøn skattereform betyder, at der er meget begrænsede midler tilbage i statskassen til den grønne omstilling og den 70 procent reduktion af Danmarks CO2-udledning, som et bredt flertal i Folketinget har forpligtet sig til.

Konsekvensen på længere sigt er sandsynligvis, at regeringen og de røde støttepartier skal til at vælge mellem velfærd eller grøn omstilling - eller eventuelt må hæve skatter eller afgifter for store milliardbeløb.

Til det spørgsmål har statsminister Mette Frederiksen (S) tidligere udtalt, at hun er rød, før hun er grøn. Derfor kan der opstå store spændinger mellem støttepartierne og regeringen, når man til næste år ikke kan bruge penge på samme måde, som man har haft mulighed for i år.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har over de seneste uger haft travlt med at lave aftaler om finanslov, grøn genstart, udbetaling af feriepenge, velfærd, grøn transport og nu senest en grøn skattereform, som tirsdag blev præsenteret ved et pressemøde.

Og fordi den grønne skattereform, som har til endegyldigt formål at hæve skatten for de virksomheder, der udleder store mængder CO2, paradoksalt nok koster statskassen seks milliarder kroner frem til 2025, så kan der ikke være mange muskler tilbage at spille med for finansministeren.

Bruger midler fra krigskassen

I aftaleteksten for tirsdagens grønne skattereform står der under finansieringen, at finansieringsbehovet på knap seks milliarder "finansieres ved at udmønte dele af reserven til håndtering af udfordringer i lyset af COVID-19 mv., den midlertidige ramme til COVID-19 udgifter og yderligere stimulis-initiativer i den opdaterede 2025-ramme samt et forventet dansk hjemtag af midler fra EU's genopretningsfacilitet".

Det betyder, at man med aftalen om en grøn skattereform bruger midler fra den såkaldte 'krigskasse' til håndteringen af covid-19-udgifter, som finansministeren tidligere i år introducerede, og som i alt udgør 9,2 milliarder kroner.

Ved præsentationen af den grønne skattereform spurgte NB-Økonomi, hvordan man konkret finansierer aftalen om den grønne skattereform, og hvor meget der egentlig er tilbage af det grønne råderum.

"Det korte af det lange er, at vi finansierer de initiativer, vi tager med i finansloven dels indenfor det traditionelle råderum, som der er i en finanslov, så får vi også mulighed for at bruge lidt mere end 11 milliarder kroner fra EU, og derudover så har vi også krigskassen som vi kan bringe i anvendelse. Og det gør, at vi i år har lidt flere muskler at gøre godt med, end vi har normalt," svarede Nicolai Wammen på tirsdagens pressemøde.

Desuden kunne han ved pressemødet forsikre om, at "bundlinjen, den passer". En anden interessant betragtning er, at finansministeren sagde, at finansieringen af det, regeringen tidligere har døbt det "grønne råderum" finansieres af både midler fra EU's genopretningsfond og krigskassen.

Forbruget kan ikke vare ved

Selv når man indregner både krigskassen og midlerne fra EU's genopretningsfond, kan der ikke være mange penge tilbage til kommende politiske initiativer. Søndag brugte regeringen og støttepartierne 7,4 milliarder på aftalen om stimuli og grøn genopretning, som var udover det traditionelle råderum, hvorfra man brugte 1,75 milliarder. Tirsdag brugte man så seks milliarder, som alle er midler, der ligger udover det traditionelle råderum.

Det betyder, at man har brugt 13,4 milliarder. Dertil kommer, at man i finanslovsaftalen blev enige om, at man tilbageholder 4 milliarder fra den såkaldte krigskasse til nye udgifter som følge af covid-19, der kan opstå i løbet af 2022.

Det betyder, at man har 3,2 milliarder kroner tilbage af de i alt 20,6 milliarder fra både krigskassen og EU's genopretningsmidler, som skal hjælpe Danmark til en grøn omstilling.

Her mangler man fortsat at nedbringe det årlige CO2-udslip med 13,7 millioner tons CO2 årligt. Eftersom man skønner, at den grønne skattereform skal nedbringe CO2-udslippet med 0,5 millioner tons årligt til en pris på seks milliarder, er det svært at forestille sig, at de 3,2 milliarder kan gøre et stort indhug i CO2-udslippet.

Dermed tyder det på, at fremtidige grønne initiativer skal tages af enten det hårdt pressede traditionelle råderum, eller at regeringen bliver nødt til at hæve skatter eller afgifter for at få råd til både at løfte velfærden og at styrke den grønne omstilling.