Der har været højt til loftet i Finansministeriet, hvis man skal tro den aftale, som regeringen og dens støttepartier præsenterede søndag, som både indeholder en finanslov for 2021 og en aftale under navnet "stimuli og grøn genopretning".

Partierne er med aftalen blevet enige om at bruge 5,62 milliarder kroner i 2021, og har derudover lagt milliardudgifter ind i 2022, 2023, 2024 og 2025. Bemærkelsesværdigt nok, er aftalen gennemført uden en eneste besparelse eller skattestigning.

Derfor skal alle pengene findes i statens egen kasse. Fordi man ifølge budgetlovens nedre grænse kun har 1,75 milliarder kroner i det økonomiske råderum, er det de midler, man har haft til rådighed til selve finansloven.

I finansloven bruger man da også præcis de 1,75 milliarder man kan bruge, uden at komme under et strukturelt offentligt underskud på 0,5 procent af det samlede BNP.

Men fordi man forventer at få 11,4 milliarder fra EU's genopretningsfond, som anvendes til at hjælpe de europæiske lande på fode efter coronakrisen, har man udover den egentlige finanslov også haft mulighed for at bruge yderligere midler.

Derfor har man sammen med finansloven lavet en aftale, som man kalder "stimuli og grøn genopretning", hvor man i alt bruger 3,87 milliarder kroner i 2021, og også har lagt markante udgifter ind i de efterfølgende år.

De initiativer finansieres vel at mærke med udgangpunkt i den engangsbetaling på 11,4 milliarder, som man forventer at få i 2021, og kan derfor ikke finansiere ekstraudgiften på 3,87 milliarder mere end tre år ud i fremtiden.

Regeringen har ikke selv præsenteret den samlede oversigt over udgifter i henholdsvis finansloven og aftalen om stimuli og grøn genopretning, så NB-Økonomi har i stedet udarbejdet oversigten selv ud fra aftaleteksten.

Derfor bringer vi her alle udgifter i 2021 til hver af de initiativer, som er med i finansloven og aftalen om stimuli og grøn genopretning.

For en forklaring af hvert aftalepunkt, kan man læse den fulde aftaletekst her.