Med dagens offentliggørelse af meddelelsen om kommunalt tilskud og udligning, blev det klart, at kommunernes udgiftsbehov stiger voldsomt fra 2020 til 2021. Helt præcist stiger det med 24 milliarder fra 369 til 393 milliarder.

Dermed stiger enhedsværdien for hvert af de socioøkonomiske kriterier også i forhold til regeringens udmeldte effekt af reformen. De udmeldte effekter blev nemlig lavet på baggrund af data fra 2020, hvor kommunerne altså havde et udgiftsbehov på 369 milliarder.

Derfor stiger flere af enhedsværdierne i de socioøkonomiske kriterier med mange procent i forhold til regeringens udmelding. Særligt "antallet af handicappede" og "0-17 årige som har flyttet kommune mere end 3 gange", giver et væsentligt højere udgiftsbehov, end man havde beregnet på 2020 data.

Forøgelsen i enhedsværdien per kriteriehit kommer ikke kun fra et øget udgiftsbehov, men også fordi der i flere af kriterierne er kommet færre totale hits. Det betyder, at pengene skal fordeles på færre antal hits, hvilket rent matematisk også giver flere penge per hit. Eksempelvis er antallet af personer med handicap i alt faldet med 1.401.

Helt konkret bliver de forskellige enhedsværdier opgjort ved at tage det samlede udgiftsbehov og gange med 0,33, som er vægtingen af det socioøkonomiske udgiftsbehov i forhold til de aldersbestemte udgiftsbehov.

Herefter tager man vægtningen af hvert kriterie, og ganger det tal på. Når man har dette beløb, divideres det med det samlede antal kriterieit, og man har nu det beløb, som bliver til udgiftsbehovet per kriteriehit. Det bliver så udlignet med 0,93, som er den såkaldte udligningsgrad i det nye udligningssystem.

Se i tabellen her, hvordan enhedsværdien for hvert kriterie har udviklet sig på baggrund af den nye data og det forøgede udgiftsbehov.