Da Folketingets Social- og Indenrigsudvalg torsdag i sidste uge fik en såkaldt teknisk gennemgang af baggrunden for regeringens ønske om at fjerne det såkaldte betalingskommunefolketal, udelod embedsmændene fra Social- og Indenrigsministeriet en vigtig anbefaling fra det særlige Finansieringsudvalg, som er regeringens rådgiver vedrørende kommunal udligning.

En række kilder oplyser samstemmende til NB-Økonomi, at embedsmændene alene oplyste, at "udvalget har peget på en løsning, hvor der i stedet anvendes folketal efter bopælskommune".

NB-Økonomi har fået aktindsigt i den bagvedliggende rapport fra Finansieringsudvalget, og heraf fremgår det, at embedsmændene undlod at orientere politikerne om den del af udvalgets anbefaling, som ikke passer med regeringens ønske om at fjerne betalingskommunefolketallet.

I forbindelse med anbefalingen om at overveje at nedlægge betalingskommunefolketallet skriver udvalget:

"Kommunernes incitamenter til oprettelse og anvendelse af sociale tilbud kan i den forbindelse også være relevant at tage i betragtning."

Afsnittet er centralt, fordi det netop handler om frygten for, at kommunerne i fremtiden får et væsentligt større økonomisk incitament til at placere borgere på sociale tilbud inden for kommunegrænsen, selv om det er dyrere eller dårligere end et tilbud i en anden kommune.

Det økonomiske incitament skyldes, at en kommune typisk taber mellem 300.000 og 500.000 kroner i kommunal udligning og tilskud, når en borger placeres på en institution uden for kommunen. Hjemkommunen skal nemlig betale for institutionen, uden at den får en eneste krone i tilskud og udligning til borgeren. Ved at finde et tilbud til borgere inden for kommunegrænsen vil kommunen stadig skulle betale for institutionen, men vil pludseligt få mellem 300.000 og 500.000 i tilskud til borgeren.

Dansk Folkepartis kommunalordfører Jens Henrik Thulesen Dahl er overrasket over, at udvalget ikke blev orienteret om hele Finansieringsudvalgets anbefaling.

"Det virker urovækkende og som om, man handler mod bedre vidende, når man ændrer fra betalingskommunefolketal til bopælsfolketal uden at gøre anstalter til samtidig at sikre ændringer i systemet, som tager højde for de ændrede incitamentstrukturer," siger han.

Venstres kommunalordfører Anni Matthiesen ville også gerne have haft en bedre information på mødet.

"Jeg mener, at plancherne kunne have været mere fyldestgørende og burde have oplyst kommunernes incitamenter til oprettelse og anvendelse af sociale tilbud. Derfor er en mere dybdegående analyse også nødvendig – hvilket ministeren jo nu også har anerkendt," siger hun.

Annie Matthiesen henviser dermed til, at social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) efter en række artikler her på NB-Økonomi har lovet, at et udvalg senere på året skal vurdere, hvordan ændringerne i udligningsreformen påvirker kommunernes valg af foranstaltninger for handicappede og sociale udsatte.

Krag: Ministeriet har vurderet kommuners incitamenter

Social- og indenrigsminister Astrid Krag skriver i en skriftlig kommentar til NB-Økonomi, at kommunernes incitamenter har indgået i ministeriets overvejelser.

”Udligningen mellem kommunerne må ikke stå i vejen for, at borgerne får det rigtige tilbud. Ministeriet har i forlængelse af Finansieringsudvalgets rapport vurderet, at afskaffelsen af betalingskommunefolketallet ikke afgørende ændrer incitamentet for kommunerne til at vælge det rigtige tilbud, hvis det ligger i en anden kommune. Det tyder på, at hvis der er et problem, så findes det i forvejen i det nuværende system. Løsningen er derfor ikke at rulle den del af reformen tilbage, for så løser vi ikke det grundlæggende problem. Den viden har vi delt med ordførerne. Vi vil nu igangsætte en grundig analyse af omfanget af problemet, og så vil vi løse det,” skriver hun.

Tilføjelse 16. juni kl. 13.40: Indsat kommentar fra Astrid Krag