Ejerboliger beskattes for lempeligt sammenlignet med andre investeringer, og den samlede boligbeskatning bør derfor sættes op. Det vurderer vismændene i efterårets rapport fra De Økonomiske Råd, hvor de både behandler en mulig skat på boliggevinster og den løbende ejendomsværdiskat.

"Den samlede beskatning af ejerboliger bør øges, så den i højere grad svarer til beskatningen af anden kapitalindkomst," skriver vismændene i rapportens hovedkonklusioner. De angiver ikke en konkret skattesats eller et beløb, som beskatningen skal forhøjes med.

Udmeldingen kommer, mens Finansieringsudvalget forbereder grundlaget for en udligningsreform. Her er en særskilt opgave at finde modeller for, hvordan de nye grundværdier kan indfases i udligningen, når den nuværende neutraliseringsordning udløber efter 2028.

Boliggevinster og løbende beskatning

Vismændenes begrundelse er, at den lempelige beskatning tilskynder danskerne til at placere flere penge i boliger frem for andre investeringer. Samtidig er fast ejendom vanskelig at flytte, og løbende boligskatter forvrider derfor økonomien mindre end mange andre skatter.

En eventuel skat på gevinsten ved et boligsalg bør efter vismændenes vurdering supplere den løbende boligbeskatning. Ejeren har nemlig også et økonomisk afkast ved hvert år at kunne bo i boligen uden at betale husleje, og det er dette afkast, ejendomsværdiskatten skal beskatte.

Afhængigt af udformningen af en avanceskat kan der derfor fortsat være grund til at hæve ejendomsværdiskatten. Vismændene peger samtidig på, at en skat ved salg kan få boligejere til at udskyde en flytning for at undgå skattebetalingen.

Grundværdier kan ændre kommunernes økonomi

For kommunerne går forbindelsen til udligningen gennem grundværdierne, som indgår i opgørelsen af kommunernes beskatningsgrundlag. Ejendomsværdiskatten tilfalder staten, mens grundskylden er en kommunal skat. En højere ejendomsværdiskat giver dermed ikke i sig selv flere indtægter i kommunekasserne.

Til gengæld kan indfasningen af de nye grundværdier ændre fordelingen af penge mellem kommunerne. Finansieringsudvalgets kommissorium fremhæver, at neutraliseringsordningens ophør uden andre tiltag vil medføre markante forskydninger, og udvalget skal opstille modeller, der begrænser konsekvenserne.

Der er også en mulig økonomisk forbindelse mellem de to dagsordener: Højere løbende boligskatter kan presse boligpriserne ned, fordi køberne får mindre råd til at betale for selve boligen. Nationalbanken har tidligere beskrevet denne mekanisme. Hvis politikerne følger vismændenes anbefaling, kan det derfor også få betydning for de fremtidige ejendoms- og grundværdier, som kommunernes finansiering bygger på.