Som en del af sit finanslovsudspil vil regeringen afskaffe mellemskatten og dermed give de berørte skatteydere flere penge mellem hænderne. Men en kommuneopgørelse fra Skatteministeriet viser store geografiske forskelle på, hvor meget skatteydergruppen fylder blandt indbyggerne.

I Rudersdal er der omkring 239 skatteydere i gruppen pr. 1.000 indbyggere, mens tallet på Lolland er 46. Dermed fylder gruppen godt fem gange så meget i den nordsjællandske kommune.

Det viser NB-Økonomis beregninger på baggrund af Skatteministeriets skøn over antallet af topskatteydere i 2025, som fra 2026 hører under mellemskatten. Gruppen omfatter både personer, der alene betaler mellemskat, og personer med højere indkomster, som også betaler topskat eller toptopskat.

Regeringen har samtidig en ambition om at skabe bedre balance mellem land og by. Betragtet isoleret peger dette forslag imidlertid på, at afskaffelsen af mellemskatten vil komme en langt større andel af borgerne til gode i velstående hovedstadskommuner end i kommuner som Lolland.

Mellemskatten er en statsskat, så selve afskaffelsen reducerer ikke kommunernes skatteindtægter. Den geografiske forskel handler om, hvor stor en andel af kommunens borgere der får flere penge mellem hænderne.

Store forskelle mellem kommunerne

I Rudersdal har ministeriet skønnet antallet til 13.700 personer. Aalborg har med 18.300 flere skatteydere i gruppen, men målt i forhold til indbyggertallet er billedet omvendt: Her ligger Aalborg på omkring 81 pr. 1.000 indbyggere mod Rudersdals 239.

Også Hørsholm og Allerød ligger højt med henholdsvis 230 og 207 pr. 1.000 indbyggere. I Tønder, Vesthimmerland og Guldborgsund ligger antallet mellem 58 og 59.

København har med 87.500 personer det største antal i opgørelsen. Målt i forhold til indbyggertallet ligger hovedstaden på 131 pr. 1.000 indbyggere og dermed væsentligt under flere af kommunerne nord for København.

Også højindkomstgrupper får en lettelse

Lettelsen vil både omfatte personer, der alene betaler mellemskat, og personer, der fortsat skal betale topskat. Sidstnævnte får også lavere skat på indkomsten mellem mellemskatte- og topskattegrænsen.

Regeringen vil desuden afskaffe toptopskatten. De berørte højindkomstgrupper betaler også mellemskat og er dermed omfattet af den skatteydergruppe, kortet beskriver. Kortet viser antallet af personer, men ikke den ekstra lettelse, nogle vil få fra afskaffelsen af toptopskatten.

Artiklen ser alene på afskaffelsen af mellemskatten. Den samlede virkning af skatteplanen afhænger også af de øvrige ændringer og finansieringen, herunder den nye hovedaktionærmodel, som regeringen vil bruge til at finansiere afskaffelsen af toptopskatten.

Mellemskatten står fortsat i budgettet

I finanslovsforslagets skattebilag indgår mellemskatten fortsat med et forventet provenu på 13,3 mia. kr. i 2027. Opgørelsen bygger på gældende skatteregler og indeholder dermed ikke den foreslåede afskaffelse.

Beløbet er provenuet fra den eksisterende mellemskat og ikke en opgørelse af, hvad regeringens forslag vil koste. En sådan beregning skal også tage højde for blandt andet den foreslåede ændring af topskatten.