Danmark brugte i 2025 i alt 908 mia. kr. på sociale ydelser. Det er 41 mia. kr. mere end året før og svarer til en stigning på fem pct. Den største fremgang findes på området alderdom, hvor udgifterne steg med 17 mia. kr. på et år.

Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, der omfatter både kontante udbetalinger som folkepension og sygedagpenge og offentlige serviceydelser som plejehjem, hjemmehjælp og sygehusbehandling.

Mere end hver tredje krone går til alderdom

Alderdom var med afstand den største udgiftspost i 2025. Her blev der brugt 339 mia. kr., svarende til 37 pct. af samtlige sociale udgifter.

Af beløbet blev 284 mia. kr. udbetalt som kontante ydelser, hvoraf folkepension inklusive blandt andet tillæg og ældrecheck tegnede sig for 170 mia. kr. Ifølge Danmarks Statistik skyldes stigningen i udgifterne til folkepension blandt andet et stigende antal modtagere og den årlige regulering af ydelserne.

De resterende 55 mia. kr. på alderdomsområdet gik til serviceydelser, først og fremmest plejehjem og hjemmehjælp. Dermed rummer den største udgiftspost også nogle af de centrale velfærdsopgaver, som kommunerne står for.

Sundhed og handicap fylder også tungt

Sygdom og sundhed var den næststørste hovedgruppe med udgifter på 190 mia. kr., svarende til 21 pct. af de samlede sociale udgifter. Kategorien omfatter blandt andet behandling på sygehuse og hos praktiserende læger samt sygedagpenge.

Ydelser i forbindelse med fysisk eller psykisk handicap udgjorde yderligere 18 pct. af de samlede udgifter. De resterende 24 pct. fordelte sig blandt andet på familier, arbejdsløshed, bolig, efterladte og øvrige sociale ydelser samt administration.

Samlet viser opgørelsen, at alderdom, sygdom og sundhed samt handicap står for omkring tre fjerdedele af de sociale udgifter i Danmark. Det er samtidig områder, hvor den demografiske udvikling og borgernes behov for pleje, behandling og støtte har stor betydning for de kommende års offentlige udgifter.