Beregningerne i denne artikel er foretaget af Bo Hammer på baggrund af data fra Jobindsats og er ikke en del af STARs officielle resultatmålinger eller den nye resultatopfølgning.

Hvor god er din kommune egentlig til at få borgere på offentlig forsørgelse videre i job?

Det spørgsmål bliver stadig vigtigere.

Med beskæftigelsesreformen forsvinder en lang række proceskrav, og kommunerne får større frihed til selv at tilrettelægge indsatsen. Til gengæld skal der være større fokus på de resultater, de skaber.

Og allerede i dag er der betydelige forskelle på kommunernes resultater.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har netop offentliggjort de første målinger, der skal indgå i den nye resultatopfølgning. De omfatter dog kun dele af målgruppen. Senere følger blandt andet en måling af varig tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor der skal måles på, om personer, der kommer i job, efterfølgende er i beskæftigelse i mindst fem ud af seks måneder eller 10 ud af 12 måneder.

Beregningerne i denne artikel favner bredere og omfatter alle forsørgelsesydelser samt de afsluttede ydelsesforløb.

De er foretaget af Bo Hammer på baggrund af data fra Jobindsats og viser jobeffekten i landets kommuner, altså hvor stor en andel af de afsluttede ydelsesforløb der efterfølges af beskæftigelse måneden efter.

På landsplan er jobeffekten steget fra 49,8 procent i 2014 til 55,5 procent i 2025. Men både niveauet og udviklingen varierer markant fra kommune til kommune.

"Der er nogle, der venter på, at kommunerne skal måles på effekter. Men det har i en årrække været muligt at følge jobeffekten i kommunerne. Selvom der nu kommer nye resultatmålinger, kan jeg ikke forestille mig, at billedet vil ændre sig væsentligt," siger Bo Hammer.

STAR understreger dog, at kommunernes resultater ikke kan stå alene. Forskellene kan blandt andet skyldes forskellige rammevilkår, og styrelsen advarer derfor mod at konkludere alene på baggrund af de faktiske tal, at én kommune gør det bedre end en anden.

STAR og VIVE er samtidig i gang med at udvikle nye rammevilkårsmodeller, der skal indgå i den kommende resultatopfølgning.

Frederiksberg topper jobeffekten

Helt i top på jobeffekten i 2025 ligger Frederiksberg.

Her kom 63 procent af de afsluttede ydelsesforløb efterfølgende i beskæftigelse. På Beskæftigelsesministeriets seneste benchmark ligger kommunen til sammenligning nummer 17.

Ifølge arbejdsmarkedschef Johnny L. Madsen er der flere forklaringer på den høje placering. Han peger blandt andet på de gunstige konjunkturer og på, at en stor andel af de forsikrede ledige på Frederiksberg er akademikere og dimittender.

Men kommunen har også gennem en årrække arbejdet efter en klar strategi om, at alle indsatser skal pege mod job.

"Vi har en skarp strategi, som vi kalder "Job i fokus". Det betyder, at vi ikke laver indsatser, medmindre de peger hen mod job," siger Johnny L. Madsen.

Det gælder ifølge arbejdsmarkedschefen både borgere tæt på arbejdsmarkedet og borgere, der har længere vej til job. Samtidig har kommunen gennem flere år haft fokus på effekten af indsatsen frem for selve aktiviteten.

Eksempelvis har Frederiksberg ikke betragtet en virksomhedspraktik som et resultat i sig selv, men som et middel på vejen mod job.

"Effekten er der først, når virksomhedspraktikken har givet anledning til noget andet. Den egentlige effekt, vi afrapporterer til politikerne er, når vi lykkes med missionen," siger Johnny L. Madsen.

Han peger samtidig på medarbejdernes faglighed og kompetencer som en del af forklaringen på resultaterne. Ifølge Johnny L. Madsen kræver høje effekter, at kommunen prioriterer området og arbejder målrettet med det over tid.

Han understreger dog, at han ikke kan dokumentere, at Frederiksbergs strategi direkte er årsagen til førstepladsen.

"Jeg kan selvfølgelig ikke bevise objektivt, at det er årsagen til de høje jobeffekter, men det er i hvert fald medvirkende til det," påpeger han.

Den måde at styre indsatsen på ligger ifølge arbejdsmarkedschefen tæt på den retning, beskæftigelsesreformen nu bevæger sig i. Frederiksberg begyndte derfor også at tilpasse organisationen til reformen, allerede inden den politiske aftale var endeligt på plads. 

Rødovre har rykket sig mest

En af de kommuner, der skiller sig særligt ud i tallene, er Rødovre.

Her er jobeffekten steget fra 48,6 procent i 2014 til 60,1 procent i 2025. Dermed topper Rødovre listen over kommuner med den største relative stigning i jobeffekt over en periode på 10 år.

Samtidig ligger Rødovre nummer syv over kommuner med de højeste jobeffekter i 2025.

Ifølge borgmester Britt Jensen hænger udviklingen blandt andet sammen med et mangeårigt politisk fokus på beskæftigelsesområdet.

"Vi har gennem mange år haft et klart politisk fokus på beskæftigelsesområdet, hvor vi sætter tidligt ind, arbejder tæt sammen med virksomhederne og tager udgangspunkt i den enkelte borgers situation," skriver hun i en skriftlig kommentar til NB-Beskæftigelse.

Også andre tal peger ifølge Bo Hammer på en positiv udvikling i Rødovre.

Erhvervsfrekvensen er steget, mens andelen på offentlig forsørgelse er faldet. Udviklingen kan dog ikke alene tilskrives kommunens indsats. Befolkningssammensætningen, konjunkturerne og det stærke hovedstadsarbejdsmarked spiller også ind.

Rødovres placering skiller sig samtidig markant fra Beskæftigelsesministeriets seneste benchmark, hvor kommunen ligger nummer 79.

"Forskellen mellem vores placering på jobeffekt og det tidligere benchmark viser samtidig, hvor stor betydning det har, hvad man vælger at måle på. Jeg synes, det giver god mening, at der fremover bliver lagt større vægt på, om indsatsen rent faktisk hjælper mennesker videre mod job og uddannelse," siger Britt Jensen.

Hvordan din egen kommune placerer sig på udviklingen i jobeffekten fra 2014 til 2025, kan du se på kortet herunder.