Mens udgifterne på det specialiserede socialområde stiger og stiger på landsplan, ser udviklingen i Syddjurs Kommune markant anderledes ud.

Her er kommunens udgifter pr. indbygger modsat landstendensen faldet fra 2022 til 2025.

Det er i høj grad en grundig analyse og konstant opmærksomhed, som har drevet den udvikling. For i årene før svingede kommunens udgiftsniveau markant, forklarer borgmester Michael Stegger (S).

"Vores økonomi har svinget meget historisk – det lignede en bjergetape i Tour de France, hvis man kigger tilbage til 2006 – men de seneste 2,5 til 3 år har det næsten været en lige linje,"

Det gjorde kommune op med i 2024 i form af en større analyse af priserne og mængderne på det specialiserede socialområde

"Vi har derfor et meget bedre styringsgrundlag. Vi ved, hvad der er af udgifter i det kommende år. Selvfølgelig kan der komme nye borgere til, men vi er meget tættere på, end vi har været i de forgangne år. Det er en af årsagerne til, at udsvingene ikke er voldsomme mere," siger han.

Nye redskaber og kontinuerlig opfølgning har givet bedre styring

Katrine Axél kom til kommunen som velfærdsdirektør i 2021 og var med til at analysere og indføre nye styringsredskaber.

"Op til budget 2024 foreslog vi byrådet at budgetlægge begge områder anderledes end hidtil. Vi tog udgangspunkt i vores metode fra beskæftigelsesområdet, hvor man beregner helårspersoner og gennemsnitspriser fordelt på funktioner og paragraffer i ministeriets kontoplan. Vi gik helt væk fra det gamle budgetgrundlag og beregnede budgetbehovet helt forfra ud fra den nye model. Det betød, at regnskaberne kom tættere på budgetterne," siger hun.

Tidligere havde kommunen ikke et dedikeret fagsystem på socialområdet.

"Med det nye system er vi blevet langt bedre til at beskrive borgerens støttebehov. Det er administrativt krævende, men nødvendigt for at kunne beskrive borgerens støttebehov præcist. Borgerne skal jo have den rette støtte. De skal ikke have for meget støtte og de skal heller ikke have for lidt," siger hun.

Men kommunen oplever, som alle andre, stigende priser.

"På voksenområdet har vi analyseret, hvorfor udgifterne stiger. Vores egne botilbudspriser er konkurrencedygtige og lavere end i sammenlignelige kommuner. Stigningerne skyldes primært pladser, vi køber hos regionerne (særligt Region Midt) til højt specialiserede behov, som vi som en mindre kommune ikke selv kan huse. Det er altså ikke de private tilbud, der driver prisstigningerne hos os," siger hun.

Derfor har kommunen taget forskellige redskaber i brug for at styre økonomien. Det handler blandt andet om månedlig opfølgning på borgerne og deres behov.

"Vi arbejder også på at få flere trin på indsatstrappen – for eksempel mestringsvejledning i weekenden, så borgere kan støttes i eget hjem i stedet for at skulle i et botilbud. Derudover har vi ansat en decideret prisforhandler. Lønnen til forhandleren er tjent hjem igen via de besparelser, der opnås ved forhandlinger om nye og eksisterende botilbudstakster," siger Katrine Axél og fortsætter:

"Men vi har en stor opgave foran os med at gennemgå de ældre sager. Vi har lavet en flerårig handlingsplan og starter med de midlertidige botilbud (paragraf 107) for at vurdere, om borgerne i stedet kan hjælpes videre til eget hjem med mestringsvejledning (paragraf 85). 

Forventer stigende udgifter i 2026 og 2027

Med det sagt, så er kommunen, som alle andre kommuner, udfordret af flere borgere med behov for blandt andet botilbud og stigende priser.

"I år tyder det dog på, at vi går 12-14 millioner over budgettet på området, så det er ikke fordi, det er lutter lagkage for os heller. I det nye budgetoplæg er der også forslag om at lægge 16 millioner ekstra ind på området. Det er på voksenområdet, udgifterne stiger. På familieområdet (0-18 år) ligger vi nogenlunde stabilt. I forhold til budgettet havde vi faktisk et mindreforbrug på nogle få tusinde kroner sidste år, hvilket er langt fra landstendensen. I år er vi lidt over igen, men efter den store, gennemgribende analyse i 2024 er vi kommet tættere på at ramme plet med de budgetter, vi laver," siger Michael Stegger.