
Jesper Greth (V), borgmester Rebild Kommune - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Borgmester: Vi har behov for en snak om ministerens likviditetsplaner
Rebilds borgmester advarer mod at gøre kommunernes kassebeholdninger til et selvstændigt mål i udligningsreformen og efterlyser en mere nuanceret diskussion af, hvad pengene i kommunekasserne faktisk skal bruges til.
Udgivet: 27/08/2026
På dagens borgmestermøde skal der tales om de vejledende service- og anlægsrammer, men står det til Rebilds borgmester, Jesper Greth (V), bør snakken også handle om økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhrs (SF) planer om, at kommunernes store og meget ulige kassebeholdninger skal indgå i arbejdet med den kommende reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem.
"Mit budskab til ministeren er: Bevar overblikket og få indblik, inden I udtaler jer eller laver nye tiltag," siger Jesper Greth til NB-Økonomi.
Og han fortsætter:
"En af de ting, jeg har bemærket de seneste dage, er, at man fra regeringens side har talt om, at man i et nyt udligningssystem vil kigge meget på kommunernes kassebeholdning og indtænke den. Når du åbner låget på Rebild Kommunes kasse, ligger der et godt stykke over et par hundrede millioner. Det er super fint og svarer til en kassebeholdning på 7.000-8.000 kr. per borger, hvor vores målsætning i den finansielle politik er 3.500 kr. per borger. Det er et fint niveau, men det, man skal se under overfladen, er, at vi har en skole, som skal stå færdig i 2030, der koster 300 millioner kroner. Den skal vi have sparet sammen til. Billedet af, hvad der ligger i kassen, er meget mere nuanceret end blot beløbet på kistebunden. Penge i kassen er øremærkede."
Pia Olsen Dyhr sagde på SF's sommergruppemøde i torsdags:
"Vi har lige lavet en økonomiaftale, hvor et element har været øget likviditet, for der er kommuner, der mangler likviditet, men så er der også kommuner, der har for meget likviditet. Udfordringen bliver på den lange bane, hvordan det skal vægtes mellem kommunerne i udligningsreformen," siger hun.
På et direkte spørgsmål om, hvorvidt den ophobede likviditet vil blive inddraget i reformarbejdet, svarer ministeren:
"Ja, det vil det."
Kommunernes samlede likviditet efter kassekreditreglen er på mere end 73 mia. kr., viser de seneste tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal. Samtidig er pengene meget skævt fordelt mellem kommunerne.
"Jeg tror, at vi skal begynde at kigge på løsninger her. Det er også noget, Finansieringsudvalget arbejder på, for jeg er ret optaget af, at vi får en bedre balance mellem kommunerne," siger Pia Olsen Dyhr.
Dermed åbner ministeren for, at forskellene i kommunernes økonomiske polstring kan få betydning i den udligningsreform, som skal træde i kraft i 2029.
Sidst opdateret: 27/08/2026 - 09:48









































