Pia Olsen Dyhr afviser, at regional milliardomlægning er færdig: "Den er slet ikke forhandlet"

En analyse fra Indenrigsministeriet har lagt op til en markant omlægning af finansieringen af regionerne, hvor omkring to milliarder kroner kan flyttes fra Region Østdanmark mod vest. Men indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF) afviser over for NB-Økonomi, at modellen ligger klar til en politisk aftale.

Det kan få store økonomiske konsekvenser for regionerne, når regeringen og Folketingets partier skal blive enige om en ny model for fordelingen af bloktilskuddet.

Men selv om Indenrigsministeriet allerede tidligere på året offentliggjorde et omfattende analysearbejde med ganske konkrete forslag til nye kriterier, er arbejdet ifølge indenrigsminister Pia Olsen Dyhr langt fra afsluttet.

"Jeg har godt hørt det der rygte om, at den er færdig, og der mangler kun småting. Altså, det vil jeg sige, det er ikke det svar, jeg har fået i forhold til regionerne," siger Pia Olsen Dyhr.

Hun understreger samtidig, at der ikke ligger en politisk aftale klar.

"Den er slet ikke forhandlet."

Dermed lægger ministeren afstand til et billede af, at det grundlæggende arbejde er afsluttet, og at der blot mangler mindre justeringer, før en aftale kan indgås.

Det sker på trods af, at ministeriet allerede i vinter fremlagde et analysegrundlag, der potentielt kan udløse en meget stor omfordeling mellem regionerne.

Analyse kan flytte milliarder

NB-Økonomi beregnede i marts på baggrund af ministeriets analyse, at den nye Region Østdanmark kan stå til at miste omkring op mod to milliarder kroner sammenlignet med det beløb, som Region Hovedstaden og Region Sjælland tilsammen modtager under det nuværende system.

Region Syddanmark stod omvendt til en gevinst på omkring 1,4 milliarder kroner og Region Midtjylland på omkring én milliard kroner. Region Nordjylland stod isoleret set til et tab på omkring 300 millioner kroner, men det kan helt eller delvist blive opvejet af et højere basisbeløb til de mindre regioner. Tallene er indikative, og den tidligere analyse understregede netop, at det var usikkert, i hvilket omfang en kommende politisk aftale ville følge beregningerne.

Den store omfordeling skyldes ikke alene overgangen fra fem til fire regioner. Den hænger også sammen med et markant opgør med den måde, som det regionale udgiftsbehov hidtil er blevet beregnet på.

I ministeriets analyse blev flere af de eksisterende socioøkonomiske kriterier foreslået fjernet. Det gælder blandt andet antallet af personer i udlejningsboliger og antallet af børn af enlige forsørgere. I stedet blev der peget på blandt andet personer uden videregående uddannelse, personer, som er trådt ud af arbejdsstyrken tidligt, patienter med tunge cancerdiagnoser og personer med flere kroniske sygdomme.

Samtidig byggede analysen i højere grad på individdata om borgernes faktiske træk på sundhedsvæsenet frem for den tidligere metode, hvor man i højere grad søgte statistiske sammenhænge mellem regionernes faktiske udgifter og forskellige socioøkonomiske kriterier.

Det var et markant metodisk sporskifte. Ministeriet fremhævede ved offentliggørelsen, at arbejdet var sket med inddragelse af førende sundhedsøkonomer, og analysen pegede på væsentligt andre regionale udgiftsbehov end det nuværende system.

Ville gerne have været længere i økonomiaftalen

Det er dette arbejde, som nu skal omsættes til en politisk model samtidig med etableringen af de fire nye regioner.

Pia Olsen Dyhr lægger ikke skjul på, at hun gerne havde set arbejdet være kommet længere.

Hun siger, at hun gerne havde håndteret flere af spørgsmålene i forbindelse med den seneste økonomiaftale med regionerne, men at det ikke var muligt. I stedet valgte regeringen blandt andet at kompensere Nordjylland i aftalen.

"Jeg har da stor interesse i, at det her skal blive færdigt hurtigst muligt. Men altså, endnu er de ikke færdige," siger Pia Olsen Dyhr.

Dermed står regeringen over for en potentielt vanskelig politisk opgave. På den ene side ligger der et omfattende fagligt analysearbejde, som peger på store ændringer i fordelingen. På den anden side vil en model tæt på analysens beregnede udgiftsbehov kunne betyde et milliardtab for Region Østdanmark.

Milliardtab kan skabe politisk dilemma

Det skaber et særligt politisk dilemma, fordi sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland netop blev gennemført som en del af sundhedsreformen med et mål om blandt andet at styrke sundhedstilbuddene i det tidligere Region Sjælland. En stor reduktion af Region Østdanmarks samlede bloktilskud vil derfor enten skulle modsvares af besparelser andre steder i den nye region eller gøre det vanskeligere at løfte sundhedstilbuddene på Sjælland.

Den kommende regionale model kan samtidig få betydning langt ud over regionerne. Principperne for opgørelsen af udgiftsbehov og fordelingen af bloktilskud har traditionelt haft klare paralleller til det kommunale udligningssystem. Derfor bliver den regionale model også et vigtigt pejlemærke for arbejdet med den kommunale udligningsreform, som skal træde i kraft i 2029.

Særligt ministeriets brug af individdata og det markante opgør med eksisterende kriterier kan få betydning for den kommunale analyse, hvor Finansieringsudvalget ligeledes skal vurdere, om de nuværende kriterier fortsat afspejler kommunernes reelle udgiftsbehov.