Jørgen Nielsen (K), borgmester i Langeland Kommune, sætter spørgsmålstegn ved, om puljen til særtilskud rammer de rigtige kommuner.

Han fremhæver, at nogle kommuner søger om penge til eksempelvis investeringer i anlæg, mens Langeland søger for at få den almindelige drift og kerneservice til at hænge sammen.

Økonomi- og Indenrigsministeriet bør ifølge borgmesteren tage stilling til, hvem særtilskuddene egentlig er tiltænkt.

“Jeg vil ikke være uvenner med nogle af mine kollegaer. Men hvis man kigger lidt ned i tallene, så kan man jo godt se, at det nok ikke er dem alle sammen, der er særligt vanskeligt stillede," siger Jørgen Nielsen til NB-Kommune.

“Det får jo lidt karakter af, at man plukker efter de kirsebær, man måske tror, man kan nå," tilføjer han.

Rekordhøjt beløb

I alt har 45 kommuner ansøgt om særtilskud i den forhøjede tilskudspulje til særligt vanskeligt stillede kommuner. Kommunerne har samlet søgt om særtilskud for 2,75 milliarder kroner, hvilket er det højeste beløb, der er søgt om nogensinde.

"Selvfølgelig er det et signal om, at der er noget grundlæggende galt, når halvdelen af kommunerne ser sig som særligt vanskeligt stillede," siger Jørgen Nielsen.

Puljen er med økonomiaftalen for 2027 ganske vist forhøjet til en milliard kroner, men en stor del af kommunerne bliver formentlig skuffet, når tilskuddet tildeles senere i august.

Skanderborg Kommune har søgt om særtilskud på i alt 50 millioner kroner i 2027, hvilket svarer til 749 kroner per indbygger.

Børn presser økonomien

Ifølge borgmester Frands Fischer (S) skyldes Skanderborgs ansøgning "et ekstraordinært likviditetspres" som følge af en høj vækst i antallet af børn og unge i kommunen. Det har nødvendiggjort store investeringer i dagtilbud og skoler, fortæller han.

"Vi er en af de kommuner med flest børn per indbygger i Danmark, og det giver en demografisk udfordring. Hver fjerde borger i vores kommune er under 18 år," siger Frands Fischer til NB-Kommune.

Jeg har sjældent hørt en borgmester brokke sig over for mange børn og unge i sin kommune...

"Vi skal finde 13,5 millioner kroner på børneområdet, fordi vi bygger seks nye børnehaver, og det er med til at tømme kassen. Det synes jeg, at man skal honorere i den økonomiske tildeling. Men hvis man ikke synes, at børnene betyder noget, så skal vi selvfølgelig ikke have nogen penge. Så finder vi på noget andet," siger Frands Fischer.

Borgmesteren er enig i, at særtilskudspuljen og de mange ansøgere i år er et symptom på, at udligningsordningen ikke fungerer, som den skal.

"Det er voldsomt, at halvdelen af landets kommuner har behov for at søge. Så der er noget rigtigt i, at udligningen virkelig trænger til et eftersyn," siger han.

Favrskov ligner ikke en trængende kommune

Favrskov ligner på mange nøgletal ikke en kommune, der burde være i alt for store økonomiske problemer, men alligevel har kommunen sendt en ansøgning. Borgmester Lars Storgaard (K) forklarer:

"Når man kigger på finansieringen – når det går op med tilskud, skat og udligning – så ligger vi meget lavt. Hvis du trækker ø-kommunerne ud, er vi nogle af dem, der ligger allerlavest og bruger mindst pr. borger. Vi er utroligt pressede på det specialiserede socialområde, altså voksenområdet, hvor vi allerede i 2026 ligger 10 millioner under budgettet, og det stiger bare i overslagsårene."

"Vi driver faktisk Favrskov meget billigt og har de næstlaveste nettodriftsudgifter i landet. Alligevel har vi næsten ikke noget luft mellem vores indtægter og udgifter. Det siger noget om, hvor presset vores økonomi er."

På spørgsmålet om, hvorfor hele 45 kommuner føler trang til at søge, siger Lars Storgaard:

"Det, at så mange kommuner søger, er jo bare et tegn på, at vi skal have en udligningsreform – og den skal jo hellere komme i dag end i morgen. 2029 er langt ude i fremtiden. Og når den kommer, så håber jeg virkelig, at man vender alle sten og tager det hele med, herunder selskabsskatten, så det bliver mere retfærdigt."

Fredensborg har fået et midlertidigt problem

NB-Kommune har kontaktet borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) for at få svar på, hvorfor "en i udgangspunktet" ikke vanskeligt stillet kommune har søgt om 60 millioner kroner i 2027.

Borgmesteren har ikke ønsket at stille op til interview.

I Fredensborg Kommunes ansøgning skriver de følgende:

"Fredensborg Kommune er som udgangspunkt ikke en vanskeligt stillet kommune, men har fået et midlertidigt problem, fordi økonomiaftalen for 2027 indebærer, at kommunens tilgodehavende på 200 millioner kroner vedrørende indefrosne ejendomsskatter først udbetales ultimo 2028 samtidig med, at kommunen står med meget store anlægsudgifter i 2027-28."