Her er forklaringen på, hvordan din kommunes socioøkonomiske udgiftsbehov udvikler sig
Mange kommuner oplever, at deres socioøkonomiske udgiftsbehov umiddelbart udvikler sig helt skævt i forhold til det socioøkonomiske indeks. Se tallene for din kommuner her, og få forklaringen på udviklingen i din kommune.
Udgivet: 02/07/2026
Der er god grund til, at politikerne i Vesthimmerlands Kommune undrer sig i dag. Kommunens sociale problemer er steget så meget, at det socioøkonomiske indeks er steget fra 112,05 i 2026 til 116,10 i 2027. Alligevel får kommunen et faldende beløb i socioøkonomisk udligning. Helt præcist 761 kroner pr. indbygger.
Det viser offentliggørelsen af meddelelse om udligning og tilskud fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.
I kortet herunder kan du se, hvor meget det socioøkonomiske udgiftsbehov ændrer sig i din kommune, og hvor meget det socioøkonomiske indeks ændrer sig. Derudover kan du se, hvordan det ser ud, når man splitter den samlede ændring i det socioøkonomiske indeks op på de 18 kriterier.
Derfor opfører det socioøkonomiske udgiftsbehov sig så mærkeligt i 2027
Forklaringen på den umiddelbart manglende sammenhæng mellem udviklingen i det socioøkonomiske indeks og det socioøkonomiske udgiftsbehov er, at en gennemsnitskommune får skåret 1.616 kroner pr indbygger i sit socioøkonomiske udgiftsbehov fordi det samlede udgiftsbehov falder med cirka 26,4 milliarder kroner, og det betyder at det samlede socioøkonomiske udgiftsbehov falder med cirka 8,7 millard kroner eller 1.616 kroner pr. indbygger.
For en gennemsnitskommune gælder det, at når indekset ændrer sig med 1,0 indekspoint i forhold til gennemsnittet i 2027, så vil det socioøkonomiske udgiftsbehov ændre sig med 260 kroner. Det vil sige, at gennemsnitskommunens socioøkonomiske indeks ville skulle være steget med ca. seks indekspoint, hvis udviklingen fra 2026 skulle neutraliseres.
Modsat vil en kommune som København med et fald i det socioøkonomiske indeks på godt tre point opleve, at man falder omkring 2.440 kroner i det socioøkonomiske udgiftsbehov. Det skyldes, at kommunen både bliver ramt at nedgangen i det samlede udgiftsbehov og faldet på tre point i forhold til sidste års indeks.
Sidst opdateret: 01/07/2026 - 22:43









































