Opdateret 26/6 klokken 11.20 med kommunernes faktiske acontobeløb for efterbetaling af KMF'en for 2026 i 2027

Det er aldrig rart med uforudsete regninger, og en stor en af slagsen lå faktisk og lurede i horisonten.

Regeringen og KL har nemlig aftalt at eftergive en kommunal betaling til staten på omkring 2,1 mia. kr., som ellers ville være blevet aktuel i forbindelse med afskaffelsen af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF).

"Regeringen og KL er enige om helt at eftergive den samlede kommunale betaling til staten," står der i økonomiaftalen for 2027.

Dermed slipper kommunerne samlet set for at skulle finde 2,1 mia. kr. til en afsluttende afregning med staten.

Et gammelt betalingsefterslæb

Forklaringen skal findes i den måde, KMF-ordningen har fungeret på.

Kommunerne har betalt en del af udgifterne til sygehusvæsenet gennem den kommunale medfinansiering, men der har været en forskydning mellem tidspunktet for den regionale aktivitet og den efterfølgende afregning.

Det har betydet, at staten har haft et tilgodehavende hos kommunerne, som først for alvor skulle gøres op, når ordningen ophørte.

Og det gør den nu.

Fra 1. januar 2027 afskaffes KMF som led i sundhedsreformen, og dermed skulle der også sættes punktum for det økonomiske mellemværende.

Ifølge aftalen udgør det statslige nettotilgodehavende cirka 2,1 mia. kr.

En regning der aldrig kommer

I praksis svarer aftalen til, at kommunerne slipper for at betale den sidste regning, når boet efter KMF skal gøres op.

Det er ikke penge, som kommunerne får udbetalt, og der kommer heller ikke ekstra milliarder ind på kommunekasserne.

Til gengæld undgår kommunerne en betaling, som ellers ville være opstået i forbindelse med afviklingen af ordningen.

Hvor mange kommuner der har været opmærksomme på, at der lå et historisk mellemværende på 2,1 mia. kr. og ventede ved udgangen af KMF-ordningen, er et åbent spørgsmål.

En af flere af de økonomichefer NB-Økonomi har været i kontakt med nævner, at man var opmærksom på et muligt problem, men at man opfattede det som en regning, der under alle omstændigheder ville blive finansieret fra statens side eller eftergivet.

Mens flere andre til baggrund, blandt andet en borgmester, hæfter sig ved, at der er tale om en 20 år gammel forskydning, som ingen jo med nogen rimelighed kunne være opmærksomme på.

En anden kommunal topembedsmand bemærker over for NB-Økonomi, at gevinsten ved eftergivelsen af den forventede efterbetaling sandsynligvis vil være størst i de kommuner, der i forvejen har de højeste KMF-udgifter. Samtidig peger vedkommende på, at flere af disse kommuner gennem mange år har været blandt dem, der har oplevet de største økonomiske ulemper som følge af den fastfrosne afregningsmodel.

Regnestykket for hvad hver kommune slap for at betale i 2007 er heller ikke identisk med det beløb kommunerne nu hver i sær får eftergivet.

En kommunal topchef peger blandt andet på, at det ville være vanskeligt at forklare kommunerne, hvorfor de skulle betale for de sidste måneder af en ordning, der for længst er ophørt. Samtidig ville en opkrævning have reduceret værdien af det servicerammeløft, som regeringen og KL netop har aftalt for 2027.

Men med økonomiaftalen for 2027 bliver regningen aldrig sendt. Og så har kommunerne undgået en stor mere eller mindre uforudset regning.

Hvis afregningen af de 2,1 mia. kr. svarer til kommunernes andel af KMF'en i 2025 - så er der her et kort over, hvad det er for en regning kommunerne er sluppet for. Aconto-indbetalinger til KMF har dog vist sig for nogle kommuner at være højere end den faktiske aktivitet. Det betyder, at nedenstående kort ikke tager højde for eventuelle efterreguleringer.

Den ekstra regning ville have ramt nogle kommuner væsentlig hårdere end andre.

I en tid hvor en stor gruppe af kommuner har en stor likviditet, ville det kassetræk, betalingen af regningen ville kræve, ikke have haft den helt store betydning, men det i andre kommuner ville have været væsentlig mere voldsomt.

Her