Dansk Folkeparti stemte imod kommunernes økonomiaftale for 2027.

Det fortæller Simon Vanggaard, medlem af KL's bestyrelse og af kommunalbestyrelsen i Ikast-Brande Kommune for Dansk Folkeparti til NB-Økonomi.

"Vi synes ikke, at den her aftale leverer det, den skal. Det er meget langt fra de forventninger, som regeringen havde stillet kommunerne i udsigt både op til aftalen her, i forbindelse med KL's topmøde, og å i forbindelse med valgkamp og sidenhen i regeringsgrundlaget."

"Og der må man bare sige, at det, de så tilbyder her, er jo milevidt fra det. Altså, der bliver lappet nogle huller, hist og pist, men der bliver ikke lagt nogen ny asfalt," siger Simon Vanggaard.

Frygter større ubalance

Dansk Folkeparti kunne altså ikke se sig selv stemme for aftalen, som skulle have leveret betydelig mere, hvis Simon Vanggaard kunne nikke til den.

"Så skulle vi jo have et reelt velfærdsløft, og ikke bare lappe de her huller. For en lang række kommuner vil det her betyde, at de skal ud og lave besparelser på velfærden. Vi frygter også, at et kommune i Danmark, der i forvejen er skævt, vil blive endnu mere skævt. Og det var nogle af de balancer, vi syntes aftalen skulle være med at rette op på," siger han.

Servicerammen bliver med aftalen løftet med 3,3 mia. kr. i 2027 - nogenlunde samme niveau som i aftalen for 2026.

"Det, der er problemet, det er, at udgifterne på det år og udfordringerne er forskellige (i forhold til 2026 red.). Vi står med et specialiseret socialområde, som er stukket fuldstændig af siden den sidste aftale. Så står vi med to domme, en deltidsdom og en arbejdsskadedom, som også sender en milliardregning til kommunerne. Så man kan sige, at ja, på indtægtssiden, så ligner det en aftale, der flugter lidt med den fra sidste år. Men det hjælper jo ikke ret meget, hvis udgiftssiden og udfordringerne er stukket af siden, og det er den virkelighed, som vi ser," siger han.

Stigende udgifter og samme indtægter betyder besparelser

Netop deltidsdommen, som betyder, at kommunerne skal efterbetale deltidsmedarbejdere som ikke er blevet honoreret korrekt for overarbejde, nævnes også i aftalen:

"Parterne er enige om, at man vil gøre status for de kommunale udgifter og drøfte status i 2027."

Men hensigtserklæringen hjælper ikke kommunerne nu og her, mener Simon Vanggaard.

"Det kan jo sagtens være, at det er noget, der løser sig hen ad vejen. Det kan jo også være, at regeringen vil levere en eller anden form for gave i en finanslov. Men det er bare det her udgangspunkt, som kommunerne skal lægge budget efter for næste år. Og med det her udgangspunkt, så vil der blive massivt besparelser i flere kommuner og vi kommer ikke til at løfte velfærden. Og det tror jeg faktisk et eller andet sted er det som vælgerne, også oven på den her valgkamp, har sat sig selv i udsigt, og politikerne har sat dem i udsigt," siger han.

Ikke første gang

Det er langt fra første gang, partier står udenfor økonomiaftaler.

Konservative Folkeparti undlod at stemme for økonomiaftalerne for både 2023 og 2024.

Dengang var der ifølge det konservative medlem af bestyrelsen og borgmester i Høje-Taastrup Kommune Michael Ziegler ikke en ærlighed fra regeringens side, om at aftalerne førte til besparelser i kommunerne.