Først var det fem milliarder. Så seks. Så måske lige knap syv.

Og nu tyder meget på, at kommunerne i år modtager et sted mellem syv og otte milliarder kroner mere end de har opgaver for. Lidt afhængig af, hvor man sætter stregen. Samtidig er det efterhånden en offentlig hemmelighed, at man fra statens side meget gerne vil rette op på den ubalance, så indtægterne i højere grad afspejlede udgifterne under ét.

Der er bare et problem:

For en lang række af af kommunerne ville en afskaffelse af overfinansieringen slå så store huller i budgetterne, at man ville skulle ud og gennemføre store besparelser på eksempelvis velfærden. Det viser en analyse, som NB-Økonomi har fortaget.

At fjerne overfinansieringen ville derfor være en manøvre, der rimer meget dårligt på de seneste års meldinger om "sporskifte" og "historiske aftaler" på det kommunale områder.

De fyldte kommunekasser

For at forstå statens og regeringens tiltagende panderynker skal man se mod de store likvide beholdninger, der særligt de rigeste af kommunerne er vokset markant. Der ligger nu så mange penge ude i kommunekasserne, at f.eks. en stor skattelettelse i de største og rigeste af kommunerne muligvis ville kunne rykke ved den samlede nationaløkonomi.

På den anden side står en række kommuner, der ville få overordentligt svært ved at få enderne til at mødes, hvis de mange håndholdte tilskud forsvandt i morgen. Her fylder tilskuddene nemlig gevaldigt i servicebudgetterne.

I kortet herunder har vi samlet for 7,4 milliarder kroner i særtilskud. Nogle kom med seneste udligningsreform, andre er kommet til undervejs. Det tal har vi holdt op imod kommunernes gennemsnitlige driftsresultat de seneste tre år, plus en gennemsnitlig anlægsudgift. Kortet skal ikke læses som et fuldstændigt præcist resultat på kroner og øre, men som en indikator på, hvor mange kommuner der pt. er meget afhængige af den udskældte overfinansiering. Du kan læse et mere uddybende metodeafsnit i bunden af artiklen.

(Kortet fortsætter under kortet)

Borgmester: Fordelingen skal være bedre

I Nordfyns Kommune anerkender borgmester Mette Landtved-Holm (V), at flere kommuner har kunne opbygge meget store kassebeholdninger de seneste par år. Dog mener borgmesteren ikke, at løsningen er at fjerne alt den ekstra finansiering:

"Jeg synes ikke, overfinansieringen skal afskaffes helt. Jeg synes, vi i kommunerne er nødt til at have nogle muskler, noget økonomisk spillerum. Det kan ikke nytte at holde kommunerne i alt for stram økonomisk snor. Men det er klart, at vi jo ikke bruger vores del af overfinansieringen til at ophobe en stor kassebeholdning. Det er der andre kommuner, der har mulighed for. Vi hørte jo, at København foreslog gratis daginstitutioner (et forslag fra S i København i kommunalvalgkampen - red.). Den slags kunne vi jo aldrig gøre. Det fortæller mig, at der er nogle midler, der skal fordeles bedre," siger borgmesteren.

I Nordfyns Kommune fylder de mange tilskud også i budgettet. Lidt over 3.000 kroner pr. indbygger.