I den nye regerings regeringsgrundlag er der en række initiativer der kræver finansiering, blandt andet for at investere i velfærd udover det demografisker træk. For at få råd til det hele har regeringen en målsætning om at øge den strukturelle beskæftigelse med 35.000 fuldtidspersoner, løfte velstanden med 70 milliarder kroner frem mod 2035 og øge råderummet med 19 mia. kr.

Hos Dansk Industri (DI) byder vicedirektør Morten Granzau Nielsen regeringens overordnede linje velkommen. Det er nemlig helt essentielt for erhvervslivet, at udbuddet af arbejdskraft øges:

"Vi synes, det er rigtig fornuftige og ambitiøse mål at sætte både at sikre nok hænder til både det private og det offentlige og at have fokus på, at vi skal være et mere produktivt samfund, så vi kan konkurrere med udlandet," siger han.

Det uklare regnestykke på 19 milliarder

Morten Granzau Nielsen påpeger, at regeringen mangler at anvise den konkrete vej til at finde et afgørende økonomisk råderum. Uden de milliarder falder korthuset sammen:

"Det er nok et af de steder, hvor regeringsgrundlaget er mest uklart. De skriver ret klart, at de skal øge råderummet med 19 milliarder. Men det står ikke særlig tydeligt, hvordan de skal skaffe de der 19 milliarder," forklarer han og advarer om konsekvenserne, hvis det mislykkes:

"Hvis ikke man er i stand til at løfte arbejdsudbuddet for eksempel og få flere i beskæftigelse og den vej sikre, at man kommer tættere på at levere de her 19 milliarder, jamen så mangler der jo penge til de ting, man lover i regeringsgrundlaget".

Bliver der rent faktisk skaffet de ønskede hænder, advarer chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Gustav Elias Dahl, dog mod at tro, at statskassen automatisk fyldes op. Det afhænger fuldstændig af, hvilke værktøjer politikerne tager i brug:

"Det er jo ikke sådan, at arbejdsudbudsreformer, der øger arbejdsudbuddet nødvendigvis giver flere penge i kassen. Det afhænger meget af, hvilken reform der er at tale om. Altså hvis man for eksempel sænker skatten på arbejde, så giver det jo et større arbejdsudbud, men det er jo også noget, der koster statskassen penge, og ikke noget, der giver ekstra penge, når man sænker skatterne," lyder det fra Gustav Elias Dahl.

De ubehagelige politiske beslutninger

"Hvis pointen er, at du først skal have leveret 8.500 i arbejdsudbud, før du kan gøre det med Store Bededag, og du har et mål om at komme op på 15.000 i 2030, så må det jo være 23,5 man skal levere der," siger Morten Granzau Nielsen ogfortsættert:

"Det er ikke let, altså det er det ikke. Der er ikke mange helt oplagte veje at gå. Der bliver nødt til at blive truffet nogle svære beslutninger også undervejs i regeringen i forhold til, hvordan man kan få flere hænder ud på arbejdsmarkedet".

Særligt på tilbagetrækningsområdet for seniorer forventer DI-vicedirektøren, at politikerne skal sluge nogle kameler for at nå målet om at finde 5.000 ekstra hænder:

"Man er i hvert fald nødt til at have et åbent sind på, at der ligesom er nogle områder, hvor man er nødt til at få rykket det. [...] Jeg tænker ikke, det bliver nemt. Men man har sat sig det mål, og man er nødt til ligesom også at holde fast på, at jamen så skal der skaffes 5.000 på det område," siger han.

Skattereform kan skabe en sjælden balance

På trods af usikkerheden om finansiering og fremtidige, svære reformer, ser AE-rådets Gustav Elias Dahl dog meget positivt på regeringens planer om den kommende skatteomlægning. Hvis kagen gøres større på den rigtige måde:

"På den ene side så er den skattereform, der er lagt op til, noget der vil øge velstanden i Danmark og dermed gøre samfundskagen større, men samtidig vil det også reducere uligheden, altså at kagen bliver fordelt mere lige. Og det er sjældent, man ser, at begge ting bliver opfyldt på en gang."

Stor usikkerhed om fremtiden

Skulle de positive vinde løje af, og den danske økonomi ende med at overraske negativt de kommende år, så må regeringen tage nogle af deres løfter af bordet igen eller finde helt ny finansiering.

"Der kan jo også komme perioder, hvor dansk økonomi overrasker negativt. Og så er det klart, hvis det skulle ske, så kan det jo være, at det regnestykke, der ligger nu, ikke længere hænger sammen. Så skal man jo forholde sig til, om der er nogle ting, man vil tage af bordet. (...) Hvis man ikke vil tage ting ud af regeringsgrundlaget, så skal man tilføje noget i form af finansiering," siger Gustav Elias Dahl.

"Mange af de udgifter, der er i regeringsgrundlaget, er heller ikke lige i morgen. Altså for eksempel nedsættelsen af momsen er først, når man har et system, der kan det. Så man kan sige, det er jo ikke fordi, man skal begynde med at droppe ting, men der kan være nogle ting hen ad vejen, man er nødt til at tage bestik af, om der er råd til," siger vicedirektør Morten Granzau Nielsen.