Særligt i yderkommuner modtager flere børn handicapindsatser

Særligt i kommuner med et i forvejen højt antal børn, som modtager handicapindsatser, er antallet steget fra 2024 til 2025.

Udgivet: 28/05/2026

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Kristoffer Sutton

Journalist

Del artiklen:

Der var flere børn, der modtog handicapindsatser i 2025 end i 2024, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

I alt er antallet af børn og unge mellem 0-17 år, som modtager handicapindsatser steget med 181 personer fra 2024 til 2025. I samme periode er antallet af 0-17-årige generelt faldet, så børn og unge med handicap fylder en smule mere relativt set.

Størst stigning i yderkommuner

Den største stigning pr. 1.000 børn er sket i Lolland, som i forvejen lå på et højt niveau sammenlignet med landets øvrige kommuner.

Her er andelen af børn og unge, som modtager handicapindsatser steget fra 5,3 procent af alle 0-17-årige i 2024 til 6,1 procent i 2025.

Omvendt er andelen faldet i Hvidovre – fra ca. 2,7 procent af de 0-17-årige i 2024 til 1,9 procent i 2025.

Se udviklingen i din kommune i kortet (artiklen fortsætter efter kortet)

Højeste andel modtagere i sydlige kommuner

Lolland går igen, når man ser på de kommuner, der har den højeste andel 0-7-årige, som modtager handicapindsatser i 2025. Sammen med Vejen Kommune ligger kommunen markant over landsgennemsnittet, hvor 11 ud af 1.000 børn og unge mellem 0 og 17 år modtager handicapindsatser. For Vejen er det ca. 89 ud af 1.000 børn og unge, mens det er i Lolland er omkring 61 ud af 1.000.

I den anden ende af skalaen er det Dragør, der på trods af en stigning i antallet af børn og unge, der modtager indsatser, ligger lavest sammenlignet med de andre kommuner. I 2025 var der kun knap 3,5 modtagere af handicapydelser pr. 1.000 0-17-årige.

Flest indsatser pr. modtager i hovedstadsområdet

Ser man i stedet på antallet af indsatser pr. modtager, er det et helt andet billede, der tegner sig.

Her er der langt flere indsatser i hovedstadsområdet og færrest i de kommuner, der har flest børn og unge, som modtager indsatserne.

Fik du læst?

Budgetskred: Udgifterne til det specialiserede socialområde gået over med 3,7 mia. kr.

Fik du læst?

Ny rekord: Udgifterne til det specialiserede socialområde stiger med hele 2,6 mia. kr.

Opdag NB Økonomis fulde datasæt

Få adgang til omfattende data, regneark, landkort og interaktive kort på NB-Data.

Sidst opdateret: 28/05/2026 - 14:03

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]