Færre unge havner i dag i kriminalitetsstatistikken end tidligere generationer. Udviklingen går igen på tværs af fødselsårgange og ses også blandt de 18-årige, hvor andelen med en straffedom er næsten halveret over de seneste årtier. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

For personer født i 1986 havde 7,0 pct. fået en dom for overtrædelse af straffeloven som 18-årige. For 1996-årgangen var andelen faldet til 4,7 pct., mens den for personer født i 2006 er nede på 3,3 pct.

Ser man på kommunelandskabet blandt alle der har modtaget en dom efter straffeloven, så er udviklingen dårligst på den Københavnsk vestegn med Brøndby og Ishøj men den mest positive udvikling over de sidste fem år ses i Lolland og Guldborgsund Kommune. Vi har også beregnet tal for de 18 årige pr kommune, og de kan ses i bunden af artiklen. Data er dog her så små, at vi ikke vælger at analysere på dem.

Udviklingen på landsplan afspejles også i brugen af frihedsstraffe blandt unge. Blandt 18-årige fra 1986-årgangen havde 30 pr. 1.000 personer fået en betinget dom og 10 en ubetinget dom. For 2006-årgangen er det faldet til henholdsvis 13 og 4 pr. 1.000 personer.

Ejendomsforbrydelser er fortsat den mest udbredte type kriminalitet blandt unge, men også her er niveauet faldet markant over tid. Samtidig peger tallene dog på en mindre stigning i andelen af unge, der dømmes for seksualforbrydelser. For personer født i 2006 havde 0,5 pct. fået en dom for seksualforbrydelser som 18-årige, mens andelen i tidligere generationer typisk lå mellem 0,1 og 0,2 pct.

Økonomiske konsekvenser ved domme

Selvom færre unge får en straffedom, så har en dom tidligt i livet økonomiske konsekvenser for både den enkelte og for de offentlige budgetter mange år senere. Forskning peger på, at involvering i kriminalitet ofte hænger sammen med svagere tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked senere i livet. Det fremgår blandt andet af forskning fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

For den enkelte kan konsekvenserne vise sig som lavere beskæftigelse og lavere indkomst gennem livet. En dom eller et fængselsophold kan afbryde uddannelse eller de første år på arbejdsmarkedet, som ofte har stor betydning for den senere lønudvikling. Rockwool Fondens forskning peger samtidig på, at fængsling og kontakt med retssystemet kan påvirke mulighederne for senere beskæftigelse og familieliv.

For kommunerne kan effekten komme mere indirekte. Hvis flere unge ender med svagere arbejdsmarkedstilknytning, kan det på længere sigt betyde lavere skatteindtægter og højere udgifter til blandt andet beskæftigelsesindsatser, sociale tilbud og støtteforløb. Kommunernes investeringer i SSP-samarbejder og tidlige forebyggende indsatser bygger netop på en forventning om, at tidlige indsatser kan mindske senere sociale og økonomiske omkostninger.

Forskning peger også på, at kriminalitet kan have afledte effekter i lokalområder. Analysen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed fandt eksempelvis, at unge, der vokser op i områder med høj ungdomskriminalitet, har større sandsynlighed for senere selv at blive dømt. Det peger på, at udviklingen i ungdomskriminalitet ikke kun påvirker den enkelte, men også kan få betydning for kommunernes sociale og økonomiske udfordringer over tid.

Ser man på de enkelte kommuner så er der stor forskel. Vær opmærksom på at der kan være tale om meget små tal der driver en 'udvikling'