Udligningen løfter de fattige kommuner – men sender flere mellemkommuner ned i bunden

Flere kommuner med gennemsnitlige skatteindtægter ender blandt de dårligst finansierede, når tilskud og udligning er regnet med.

Udgivet: 12/05/2026

Oliver Gantriis

Jounalist

Lív Bentsdóttir Zachariasen

Journalistpraktikant

Del artiklen:

Den kommunale udligning er bygget til at udjævne forskelle. Kommuner med et stærkt beskatningsgrundlag skal afgive penge, mens kommuner med svagere økonomiske forudsætninger skal løftes. Sådan fungerer systemet også – for det meste.

For tallene viser samtidig en mere kludret historie: Det er ikke kun de rigeste kommuner, der betaler prisen for omfordelingen. En række kommuner, der før udligning ligger midt i feltet, ender efter tilskud og udligning helt nede i bunden af den kommunale finansieringsrangliste.

Det gælder især flere øst- og midtjyske kommuner samt en række sjællandske mellemkommuner. Odder, Favrskov, Silkeborg, Hedensted, Holbæk, Næstved, Slagelse og Sorø er alle eksempler på kommuner, der ganske vist ikke begynder analysen i landets økonomiske top, men som efter udligning alligevel sendes helt ned blandt de lavest finansierede kommuner pr. indbygger.

Analysen er foretaget uden udgiftsudligningen og baserer sig derfor kun på indtægter, udligning af disse samt de mange særtilskud. Analysen tager heller ikke stilling til den faktiske størrelse af finansiering før og efter udligning, blot kommunernes rangering på en simpel skala fra 1 til 98. Du kan læse mere om afgrænsningen i bunden af artiklen.

Fik du læst?

Vækstkommuner i klemme: Udligningssystem arbejder imod os

Ishøj springer 90 pladser

Den største højdespringer er Ishøj Kommune. Før tilskud og udligning ligger kommunen nummer 97 ud af landets 98 kommuner målt på skatteindtægter pr. indbygger. Efter udligning ligger Ishøj nummer 7. Det er et spring på 90 pladser.

Flere af kommunerne vest for København er blandt de kommuner, der hopper allerflest pladser på listen. Brøndby rykker fra nummer 89 til nummer 12. Albertslund går fra nummer 67 til nummer 11. Høje-Taastrup går fra nummer 38 til nummer 9.

Det er i sig selv interessant, fordi hovedstadsudligningen formelt blev afskaffet ved den seneste store reform. Alligevel viser tallene, at flere af vestegnskommunerne fortsat får et meget kraftigt løft, når særligt de mange særtilskud lægges oven i skatteindtægterne. Det er endda før udgiftsudligningen tælles med.

I grafikken herunder kan du se kommunernes placering efter de to forskellige rangeringer. Den første er udelukkende baseret på personskatteindtægterne pr. indbygger før tilskud og udligning. Den anden er kommunens placering efter tilskud og udligning.

Lidt firkantet sagt er de kommuner, der rykker fra højre mod venstre i plottet, rykket opad på rangstigen efter udligning. Kommuner, der er rykket nedad på rangstigen, er flyttet fra venstre mod højre i plottet. Du kan læse mere om metoden bag i bunden af artiklen.

Øer og yderkommuner løftes også markant

Den anden tydelige gruppe af højdespringere er mere forventelig: ø- og yderkommunerne. Særligt den kommunegruppe blev nemlig politisk italesat som dem, der skulle have et betydeligt løft ved seneste udligningsreform.

Ærø begynder som nummer 98 før udligning, men ender som nummer 22 efter udligning. Morsø går fra nummer 93 til nummer 28. Bornholm går fra nummer 90 til nummer 33. Lolland går fra nummer 82 til nummer 35. Tønder går fra nummer 94 til nummer 50.

Her er bevægelsen lettere at forklare politisk. Et centralt formål med udligningssystemet er netop at kompensere kommuner, der har svagere indtægtsgrundlag og særlige strukturelle udfordringer.

Men det ændrer ikke på, at løftet til nogle kommuner samtidig skubber andre kommuner relativt nedad.

Gentofte afgiver mest – men bliver stadig nummer ét

Gentofte har klart den højeste opgjorte finansiering før udligning. Kommunen afleverer dog også lidt over 4 mia. kr. netto gennem tilskud og udligning.

Alligevel ligger Gentofte fortsat nummer ét efter udligning pr. indbygger.

Rudersdal, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk falder også, men bliver stadig i den øverste del af ranglisten. Rudersdal går fra nummer 2 til nummer 4, Hørsholm fra nummer 3 til nummer 5 og Lyngby-Taarbæk fra nummer 4 til nummer 6.

Mellem- og mindre bykommuner ender nederst

Ser man på bunden af listen efter udligning, er det særligt gruppen af mellem- og mindre bykommuner, der dominerer.

Odder ligger på en sidsteplads efter tilskud og udligning. Før udligning lå kommunen nummer 51.

Favrskov ligger næstsidst. Før udligning lå kommunen nummer 49.

Silkeborg ligger nummer 96 efter udligning, men var nummer 46 før udligning. Hedensted falder fra nummer 56 til nummer 94. Holbæk går fra nummer 50 til nummer 92. Sorø går fra nummer 53 til nummer 89.

Indenrigsministeriets kommunetyper

Kommune

Type

Albertslund

bykommune

Allerød

mindre bykommune

Assens

mellemkommune

Ballerup

bykommune

Billund

mellemkommune

Bornholm

yderkommune

Brøndby

bykommune

Brønderslev

mellemkommune

Dragør

mindre bykommune

Egedal

mindre bykommune

Esbjerg

bykommune

Fanø

mellemkommune

Favrskov

mellemkommune

Faxe

yderkommune

Fredensborg

mindre bykommune

Fredericia

mindre bykommune

Frederiksberg

bykommune

Frederikshavn

yderkommune

Frederikssund

mellemkommune

Furesø

mindre bykommune

Faaborg-Midtfyn

mellemkommune

Gentofte

bykommune

Gladsaxe

bykommune

Glostrup

bykommune

Greve

bykommune

Gribskov

mellemkommune

Guldborgsund

yderkommune

Haderslev

mellemkommune

Halsnæs

yderkommune

Hedensted

mellemkommune

Helsingør

bykommune

Herlev

bykommune

Herning

bykommune

Hillerød

mindre bykommune

Hjørring

yderkommune

Holbæk

mellemkommune

Holstebro

mindre bykommune

Horsens

bykommune

Hvidovre

bykommune

Høje-Taastrup

mindre bykommune

Hørsholm

mindre bykommune

Ikast-Brande

mellemkommune

Ishøj

bykommune

Jammerbugt

yderkommune

Kalundborg

yderkommune

Kerteminde

mellemkommune

Kolding

bykommune

København

bykommune

Køge

mindre bykommune

Langeland

yderkommune

Lejre

mellemkommune

Lemvig

yderkommune

Lolland

yderkommune

Lyngby-Taarbæk

bykommune

Læsø

yderkommune

Mariagerfjord

mellemkommune

Middelfart

mellemkommune

Morsø

yderkommune

Norddjurs

yderkommune

Nordfyns

mellemkommune

Nyborg

mellemkommune

Næstved

mindre bykommune

Odder

mellemkommune

Odense

bykommune

Odsherred

yderkommune

Randers

bykommune

Rebild

mellemkommune

Ringkøbing-Skjern

yderkommune

Ringsted

mellemkommune

Roskilde

bykommune

Rudersdal

mindre bykommune

Rødovre

bykommune

Samsø

yderkommune

Silkeborg

mindre bykommune

Skanderborg

mellemkommune

Skive

yderkommune

Slagelse

mindre bykommune

Solrød

mindre bykommune

Sorø

yderkommune

Stevns

yderkommune

Struer

yderkommune

Svendborg

yderkommune

Syddjurs

yderkommune

Sønderborg

yderkommune

Thisted

yderkommune

Tønder

yderkommune

Tårnby

bykommune

Vallensbæk

bykommune

Varde

mellemkommune

Vejen

mellemkommune

Vejle

bykommune

Vesthimmerlands

yderkommune

Viborg

mindre bykommune

Vordingborg

yderkommune

Ærø

yderkommune

Aabenraa

yderkommune

Aalborg

bykommune

Aarhus

bykommune

Sådan har vi gjort

Den første rangering er baseret på kommunernes skatteindtægter ved den landsgennemsnitlige skatteprocent for 2026. Her indgår indtægter fra beskatningsgrundlag, selskabsskat og dækningsafgift.

Den anden rangering er beregnet ved at lægge kommunernes skatteindtægter sammen med nettovirkningen af tilskud og udligning i 2026.

I opgørelsen indgår udligning af beskatningsgrundlag, tillæg og bidrag vedrørende beskatningsgrundlaget, overudligning, særlig kompensation, tilskud og bidrag vedrørende indvandrere og efterkommere, udligning af selskabsskat, udligning af dækningsafgift, finansieringstilskud, tilskud til udsatte ø- og yderkommuner, tilskud og bidrag vedrørende udsatte hovedstadskommuner, tilskud til grænsenære kommuner, tilskud vedrørende høj kriminalitet i visse boligområder samt kompensationstilskud vedrørende nettotab som følge af ændring i dækningsafgiften.

Udligning af udgiftsbehov er ikke medtaget.

Opdag NB Økonomis fulde datasæt

Få adgang til omfattende data, regneark, landkort og interaktive kort på NB-Data.

Sidst opdateret: 19/05/2026 - 09:44

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]