Antallet af børn med massivt skolefravær er steget markant, og forskellene mellem kommuner og landsdele er betydelige. Omkring 12.000 elever havde sidste skoleår mindst 50 dages fravær, svarende til i gennemsnit 80 fraværsdage ud af et skoleår på 200 dage. Det er næsten en fordobling på fem år.

Det viser en analyse fra Børns Vilkår.

I alt svarer gruppen til 2,4 pct. af alle elever, og for mange af dem er fraværet langvarigt og tilbagevendende. Samtidig viser analysen, at en stor del af eleverne allerede året før havde et betydeligt fravær, hvilket peger på, at problemerne ofte udvikler sig over tid.

Samtidig viser analysen, at systemets respons ofte er begrænset. For 61 pct. af de børn, der har mindst 50 dages fravær, er der ikke foretaget en underretning til kommunen. 65 pct. modtager ikke nogen social indsats, og 77 pct. får ikke specialundervisning.

Store forskelle mellem kommuner

Forskellene bliver tydeligst, når man ser på kommuneniveau. Andelen af elever med mindst 50 dages fravær spænder fra 6,7 pct. i Lolland til omkring 1,1 pct. i Gentofte. Det højeste niveau er dermed cirka seks gange så stort som det laveste.

I toppen ligger en række kommuner især på Sjælland. Lolland topper med 6,7 pct., efterfulgt af Slagelse (5,2 pct.), Odsherred (5,0 pct.) og Gribskov og Bornholm (begge 4,7 pct.). Også Vordingborg (4,3 pct.), Næstved (4,2 pct.) og Køge (3,8 pct.) ligger markant over landsgennemsnittet.

I den anden ende ligger en række kommuner markant lavere. Gentofte ligger lavest med 1,1 pct., mens Odense og Rebild ligger på 1,2 pct. Herning, Fredensborg og Lyngby-Taarbæk ligger omkring 1,3 pct., og Allerød og Rudersdal omkring 1,4 pct. Flere kommuner – herunder Silkeborg, Odder og Solrød – ligger omkring 1,5 pct.

Mønstret betyder, at forskellene inden for regionerne er betydelige. Selv nabokommuner kan ligge flere procentpoint fra hinanden, hvilket peger på, at lokale forhold og prioriteringer spiller en væsentlig rolle for udviklingen.

Regioner dækker over store variationer

Ser man på regionsniveau, ligger Region Sjælland højest med 3,4 pct. af eleverne med massivt fravær, mens landsgennemsnittet er 2,4 pct. Region Nordjylland ligger også over gennemsnittet, mens Region Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland alle ligger under – med Midtjylland lavest omkring 2,0 pct.

Men de regionale gennemsnit dækker over store forskelle mellem kommunerne. Det er især i dele af Region Sjælland og Region Hovedstaden, at de højeste niveauer findes, mens andre kommuner i samme regioner ligger markant lavere.

Samlet tegner analysen et billede af et område med store geografiske forskelle og en indsats, der i mange tilfælde ikke følger med udviklingen. Når både omfanget af fravær og håndteringen varierer markant fra kommune til kommune, bliver det samtidig vanskeligt at sikre en ensartet indsats for de børn, der i praksis er væk fra skolen i månedsvis.

Udviklingen kan samtidig have afledte konsekvenser for kommunernes økonomi. NB-Økonomi har tidligere vist, at udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste – hvor forældre kompenseres for at passe børn med særlige behov – er steget markant de senere år.

Formand for Kommunale Velfærdschefer, Jakob Bigum Lundberg siger om de nye tal for tabt arbejdsfortjeneste:

"Det er ulykkeligt, at vi igen ser, at udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste stiger så meget. For det er jo børn og unge i mistrivsel og skolefravær, som er den primære årsag. Og ofte er det, fordi familierne venter på at komme i behandling i den regionale børne- ungepsykiatri."