Landets kommuner ser afventende frem til forhandlingerne om en ny udligningsreform.

Men i en stor gruppe af landets kommuner må minerne alt andet lige være noget mere bekymrede end i andre, for lige nu skaber to midlertidige tilskud usikkerhed om den fremtidige kommunale økonomi.

Det viser en analyse NB-Økonomi har lavet på baggrund af kommunernes regnskaber for 2025.

Årsagen er, at to forskellige tilskud står til at frafalde når der engang bliver indgået en ny udligningsreform. Tilskud, der lige nu er afgørende for størstedelen af kommunernes såkaldte skattefinansierede driftsresultat.

Helt simpelt: Skatteindtægter og tilskud fratrukket serviceudgifter.

En post, der gerne skulle vise et betydeligt overskud hvert år til at finansiere anlæg, afdrag på gæld og opbygning af kassen. Men for over halvdelen af landets kommuner går den post altså i minus, hvis de to tilskud med udløbsdato ikke erstattes eller forlænges med den nye reform.

Bortfaldne tilskud kan betyde store tab

Det første tilskud er den særlige kompensation, der skulle holde hånden under de kommuner, som led de største tab i forbindelse ved den seneste udligningsreform. Et tilskud, der i følge den politiske aftale om reformen altså frafalder når der skal indgås en ny. Særligt kommunerne omkring København er de helt store modtagere af netop dét tilskud, der finansieres af de resterende kommuner.

Derudover er der tale om det ekstra finansieringstilskud på 1,8 milliarder kroner, som regeringen i panik måtte stykke sammen i forbindelse med hvad der bedst kan beskrives som et decideret borgmesteroprør, hvor flere borgmestre fra især yder- og landkommunerne truede med at udløse store sparerunder, fordi en, for dem uventet, reduktion af balancetilskuddet gav store finansieringsproblemer.

Tilskuddet fulgte ganske vist med over i økonomiaftalen for 2026, men daværende finansminister Nicolai Wammen (S) har tidligere været meget tilbageholdende med at garantere tilskuddets overlevelse. Og hvis begge tilskud forsvinder uden en redningsplanke, så kan det få store konsekvenser for over halvdelen af landets kommuner i 2029, når en ny reform træder i kraft.

I kortet herunder kan du se, hvor meget de to tilskud betyder for kommunerne, hvis man samtidig trækker en gennemsnitlig anlægsudgift i 2025 fra.

Det er vigtigt at bemærke, at det driftsresultat, der ligger til grund for regneeksemplet, kun er for ét enkelt år. Der er en håndfuld kommuner, der med års mellemrum leverer meget små driftsoverskud, måske endda underskud.

Specielt kommuner, hvor en stor del af indtægtsgrundlaget udgøres af eksempelvis selskabsskatter, kan have store udsving fra år til år. Disse kommuner har dog som regel en tilsvarende fornuftig kassebeholdning de kan læne sig op ad, netop grundet selskabsskatterne. I kortet har vi taget udgangspunkt i definition og kontoafgræsning fra VIVE. Læs mere om metoden nederst i artiklen.