For de 82 kommuner, der for budgetår 2026 har valg statsgarantien, ja der er det aldersbetingede udgiftsbehov skiftet betragteligt siden statsgarantiens forudsætninger blev offentliggjort ved fremlæggelse af Meddelelse om tilskud og udligning (MTU) i juni 2025.

Og selvom udgiftsbehovet ganske vist også ville stige ved tilgang af de mest lukrative aldersgrupper, så har man i 38 kommuner fået flere borgere i de mest udgiftstunge kategorier, de 0-16 årige og de +85 årige - end hvad der var antaget i MTU'en. Det betyder alt andet lige flere udgifter til kommunen - udgifter, som der altså ikke er indregnet i det aldersbestemte udgiftsbehov for 2026, og som ikke opvejes af stigende skatteindtægter.

På landsplan er det aldersbestemte udgiftsbehov ud fra befolkningssammensætningen 1. januar knap 1,9 mia. kr. mindre end i det forventede udgiftsbehov fra MTU'en.

Og mens de kommuner, der har valgt selvbudgettering netop har gjort det ud fra egne prognoser, er der store udsving i forventningerne fra MTU'en og det faktiske udgiftsbehov i blandt de resterende kommuner, som har budgetteret med statsgarantien.

Se, om det aldersbestemte udgiftsbehov er under- eller overvurderet i de enkelte kommuner i kortet (artiklen fortsætter efter kortet)

Faldende børnetal giver lavere udgifter nu men problemer på sigt

Omvendt er der 58 kommuner, der har fået færre borgere i de mest udgiftstunge kategorier, de 0-16 årige og de +85 årige - end hvad der er antaget i MTU'en, det betyder alt andet lige at de står til flere penge, end hvad behovet reelt tilsiger.

Én af de kommuner er Skive.

Og det er ikke en ny udvikling, at der er blevet færre af især børn og unge op til 16 år, forklarer borgmester Alfred Brunsgaard (K).

"Det er gået nedad i de seneste 20 år i forhold til børnene. Den store udfordring er, at der dør flere end der bliver født - ikke så meget at der er flere fra- end tilflyttere. Det betyder selvfølgelig lavere udgifter nu og her, men vi får et problem fremadrettet i at skaffe arbejdskraft nok," siger han.