Skæv vækst i højtuddannede rammer yderkommuner
Selvom der er flyttet både statslige job og uddannelser ud af de større byer, vokser kløften i uddannelsesniveau mellem byområder og landdistrikter fortsat.
Udgivet: 16/04/2026
Antallet af højtuddannede i de fire universitetsbyer og Frederiksberg er steget med godt 100.000 de sidste 10 år.
Det er stort set lige så meget som i hele resten af landet tilsammen.
Det på trods af, at borgerne i København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg kun ca. udgør en fjerdedel af alle borgere i Danmark.
Frederiksberg, Gentofte, København, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal er de fem kommuner, der har den højeste andel af højtuddannede i 2025, og afstanden til en gennemsnitskommune er godt 16 procentpoint.
En gennemsnitskommunes andel af højtuddannede er steget med 2,2 procent siden 2015. I København stiger andelen med tre gange så meget - 6,3 procent.
Det er i Morsø og Lemvig, at der har været den mindste udvikling siden 2015. I begge kommuner er andelen af højtuddannede kun steget med 0,4 procentpoint. Morsø er også kommunen med færrest andel af højtuddannede med 2,1 procent.
Af kortene herunder ses, hvordan andelen af højtuddannede har ændret sig i din kommune. På landsplan er andelen af højtuddannede steget med 3 procentpoint fra 6,5 procent til 9,5 procent.
(Andelen af højtuddannede er i denne artikel taget af kommunens samlede befolkning; man kunne også have taget den af den erhvervsaktive alder på 15-69.)
Sidst opdateret: 20/04/2026 - 11:35









































