Det er ikke usædvanligt, at en gruppe borgmestre med stærke holdninger til det kommunale udligningssystem samles hos borgmester Ole Vind i Hedensted Kommune, der i flere år har været bannerfører for kritikken af det, mange yder- og landkommuner opfatter som et mere og mere uretfærdigt udligningssystem.

Men det møde om den kommunale udligning, som i går blev afholdt mellem 13 borgmestre hos Ole Vind, er bemærkelsesværdigt og kan blive kimen til et meget bredt og massivt krav om en vidtgående udligningsreform, der skal være baseret på faglighed og gennemsigtighed. Hvis de 13 borgmestres ambition lykkes, så vil både KL og Finansieringsudvalget komme under et betydeligt pres for at levere på de løfter, som dels er afgivet i KL's ønsker til en udligningsreform, men også de løfter, som ligger i kommissoriet for den analyse, der skal danne baggrund for den planlagte reform af det kommunale udligningssystem i 2029.

Mødet er bemærkelsesværdigt, fordi gruppen favnede borgmestre fra alle de tre hovedfraktioner, som ved udligningsreformen i 2020 skabte stor splittelse mellem kommunerne. Det gælder eksempelvis Michael Fenger (C) fra Gentofte, som i 2020 var en af de ledende kommuner i hovedstadsgruppen "Stop Forskelsbehandlingen", Jesper Frost Rasmussen (V) fra Esbjerg, der var den ledende kraft bag provinsgruppen "Bedre Balance", og Lars Storgaard (C) fra Favrskov, der var den ledende kommune bag "Rimelig Udligning", som især kæmpede for de østjyske vækstkommuner.

Initiativtager til mødet var Balance Danmark, og formanden Kim Ruberg lægger ikke skjul på, at målet er at undgå den splittelse mellem kommunerne, som ved udligningsreformen i 2020 endte med det, som alle udligningseksperter anser for at være en fagligt meget svag reform.

"Vores helt overordnede krav er, at det nye udligningssystem skal leve op til sin målsætning, at kommunerne skal kunne levere nogenlunde samme service til nogenlunde samme skatteprocent. Det skal sikres gennem en 360-graders analyse af systemet baseret på fakta," siger Kim Ruberg.

Udgangspunktet for gruppen er ifølge Kim Ruberg, at "der er penge nok i systemet, men at de bliver fordelt forkert".

De 13 borgmestre udgør en styregruppe, som i den kommende periode vil udarbejde et brev til KL med et krav om, at der gennemføres en række konkrete analyser, som kan sikre, at målet om en fagligt baseret udligningsreform. Herefter vil gruppen søge opbakning hos så mange kommuner som muligt.

Tidligere brev giver et hint

NB-Økonomi har via en aktindsigt fået adgang til et brev, som bestyrelsen i Balance Danmark i oktober sidste år sendte til daværende indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V). Her var de centrale krav:

• En analyse af, hvor stor uligheden er mellem kommunerne i det nuværende system. I forhold til de krav, som formentlig kommer fra borgmestergruppen, så er det værd at bemærke, at eksempelvis de traditionelt rige nordsjællandske kommuner i dag har højere skat og lavere serviceudgifter end eksempelvis København, hvilket indikerer, at det nuværende system skævvrider den grundlæggende tanke om, at udligningssystemet alene skal reducere uligheden mellem rige og fattige kommuner, men populært sagt ikke rykke rundt på rækkefølgen.
• En analyse af, om kriterierne for den såkaldte socioøkonomiske udligning er retvisende. En nylig analyse fra VIVE viser, at de nuværende kriterier formentlig er meget skæve. Samtidig har en analyse af regionernes udligning vist, at de hidtidige kriterier gav store utilsigtede skævheder mellem regionerne.
• En analyse af, om en teknisk detalje i udligningssystemet favoriserer kommuner med en lille andel af især ældre borgere. Den tekniske detalje er, at socioøkonomiske udgiftsbehov finansieres som en procentdel af det samlede aldersbestemte udgiftsbehov, men tildeles kommunerne efter antal borgere.

Ovennævnte krav kom alene fra Balance Danmark, der alene har provinskommuner i medlemskredsen, og dermed vil kravene fra det nye initiativ formentlig blive bredere.