Danskerne i alderen 18 til 59 år bruger i dag flere timer på arbejde eller uddannelse end på noget tidspunkt siden finanskrisen.

Det viser en ny analyse fra ROCKWOOL Fonden, der har opgjort det samlede arbejds- og uddannelsesomfang i fuldtidspersoner.

Selv om det samlede beskæftigelsesniveau i Danmark i disse år er rekordhøjt, har en del af fremgangen været drevet af flere ældre over 60 år og flere udlændinge i job. Ser man isoleret på de 18-59-årige danskere, er arbejdsomfanget faktisk faldet siden 2008, svarende til omkring 50.000 fuldtidspersoner i 2024.

Men når tid i uddannelse tælles med, tegner der sig et andet billede.

”Når vi ser på den store midtergruppe i arbejdsstyrken, er billedet meget klart: De lægger et historisk højt antal timer i enten job eller uddannelse. Hvis man mener, at danskerne går efter at få mere fritid, så finder man ikke beviset her. Tværtimod,” siger Jacob Nielsen Arendt, forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden, i en pressemeddelelse.

Over 40 arbejder mere – unge studerer mere

Stigningen skyldes især, at personer over 40 år arbejder mere end tidligere, mens de yngre generationer i højere grad bruger tid på uddannelse.

For de 18-39-årige ligger arbejdsomfanget ganske vist lavere end i 2008. Til gengæld bruger gruppen markant flere timer på uddannelse. Når beskæftigelse og SU-perioder lægges sammen, er de 25-39-årige næsten tilbage på niveauet fra før finanskrisen.

Ifølge Jacob Nielsen Arendt er der sket et tydeligt skifte siden højkonjunkturen op til finanskrisen.

”Op til finanskrisen, hvor den danske økonomi og det danske arbejdsmarked kørte for fuldt blus, tog mange unge et job, ofte ufaglært. Siden er der sket et skifte i de unges indsats, hvor de bruger færre timer på arbejdspladsen, men flere timer i undervisningslokalet. Så selv om nogle arbejdsgivere måske står og mangler dem nu, så er det i høj grad en investering i fremtidig, kvalificeret arbejdskraft.”

De 18-24-årige halter bagefter

En gruppe skiller sig dog ud.

De 18-24-årige ligger fortsat under niveauet fra 2008 – også når uddannelse medregnes. Samlet set ligger gruppen omkring tre procentpoint lavere end dengang, svarende til lidt over 13.000 fuldtidspersoner i 2024.

Årsagen er ikke entydig, men ifølge analysen kan både flere sabbatår og en større andel på offentlige ydelser spille ind.

”Det er et område, som vi bør kigge nærmere på,” siger Jacob Nielsen Arendt.

Færre lavthængende frugter

Det høje aktivitetsniveau blandt de 25-59-årige betyder også, at det kan blive vanskeligt at øge arbejdsudbuddet yderligere i denne gruppe.

Ifølge ROCKWOOL Fonden er aktivitetsniveauet nu på linje med perioden op til finanskrisen, hvor økonomien var kraftigt overophedet.

Når debatten handler om fremtidige rekrutteringsproblemer, er det nok andre grupper end de 25-59-årige, eller større rekrutterings- eller omskolingsindsatser, der skal i fokus. Vi har i hvert fald ikke flere lavthængende frugter at plukke, når det gælder denne meget store midtergruppe,” siger Jacob Nielsen Arendt.

Analysen bygger på lønmodtagerdata fra Danmarks Statistik og opgør arbejdstid og SU-perioder i fuldtidspersoner. Selvstændige indgår ikke i opgørelsen.

Læs hele analysen her.