
Aftalen afsætter blandt andet penge til mere fleksibel løndannelse. Men det er "meget, meget lidt," siger professor. - Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Ekspert: Overenskomstforhandlere fik deres krav opfyldt - og så alligevel ikke
Overenskomstforliget indfrier næsten tre krav, som Forhandlingsfællesskabet havde med på vegne af en halv million ansatte i kommunerne, vurderer lektor.
Udgivet: 26/02/2026
Efter lange forhandlinger mellem KL og Forhandlingsfællesskabet landede overenskomstaftalen for en halv million kommunalt ansatte onsdag.
Ifølge Laust Høgedahl, lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, er det en aftale, som begge parter kan se sig i.
"Ud fra det perspektiv, at man er blevet enige om så mange komplicerede ting, så har aftalen bestået," siger han.
Inden forhandlingerne stillede Forhandlingsfællesskabet tre krav, som Laust Høgedahl har fulgt tæt for at se, om de blev opfyldt. Kravene om en fritvalgsordning, ret til barnets tredje sygedag og en mere fleksibel løndannelse er alle blevet en del af den nye overenskomst.
"De er faktisk kommet i mål med det hele, og så alligevel ikke," siger Laust Høgedahl.
Mulighed, ikke rettighed
Overenskomst for kommunalt ansatte
Overenskomstforliget sikrer en halv million kommunalt ansatte generelle lønstigninger på 6,27 procent over tre år.
Herudover giver aftalen:
650 millioner kroner til lokal løndannelse og rekruttering
Barnets 3. sygedag og at hjemkaldelsesdagen ikke vil tælle som barnets 1. sygedag. Ifølge KL er dette en mulighed, ikke en rettighed.
Fritvalgskonto, hvor ansatte får mulighed for at vælge mellem løn, pension og frihed, som på det private arbejdsmarked.
Den samlede aftaletekst mellem KL og Forhandlingsfællesskabet kan læses her.
For det første krævede Forhandlingsfællesskabet anført af formand Mona Striib, at kommunale medarbejdere fik ret til at tage fri ved barnets tredje sygedag, og at hjemkaldelsesdagen ikke skulle tælle som barnets første sygedag.
Det er nu blevet til en mulighed, men ikke en rettighed ifølge KL.
"Forhandlingsfællesskabet fik altså ikke kravet igennem. Kommunale medarbejdere har fået præcis de samme vilkår som medarbejdere i staten. Det er et udtryk for, at man har koordineret mellem stat og kommune, så ingen er stillet dårligere end andre," siger Laust Høgedahl.
Meget, meget lidt fleksibilitet
For det andet krævede Forhandlingsfællesskabet mere fleksibel løndannelse i kommunerne. Formålet er blandt andet, at man skærer i lønnen fra nogle af af de grupper, der ikke er rekrutteringsproblemer ved, og lægger det over på de andre områder, forklarer Laust Høgedahl.
Til det formål afsætter aftalen 498 millioner kroner til lokal løndannelse i kommunerne. Dertil kommer 300 millioner kroner i engangsmidler.
"Det er meget, meget lidt. Men det viser, at man trods alt gør noget," siger Laust Høgedahl og tilføjer:
"Det er svært at lave de her fordelinger, hvor man løfter en faggruppe. For når det sker sker inden for rammen, så kommer det altid til at gå ud over andre, der får mindre."
Løser ikke rekrutteringsudfordringer
Forhandlingsfællesskabets tredje krav om en fritvalgsordning er også blevet en del af overenskomsten. Den giver kommunalt ansatte frit valg mellem løn, pension eller frihed, ligesom i den private sektor.
Ordningen har været et ønske fra de kommunalt ansatte i mange år, fortæller Laust Høgedahl.
"Nu begynder det offentlige arbejdsmarked at ligne det private mere på det her område. Men jeg tror ikke, det kommer til at løse problemerne med at rekruttere og fastholde medarbejdere i den offentlige sektor," siger han.
Sidst opdateret: 26/02/2026 - 13:09









































