Selvom det kunne lyde som en katastrofe for de fleste kommuner, kan byrådet på Lolland glæde sig over, at hver gang en flyttebil i 2025 krydsede kommunegrænsen med nye indbyggere, var dobbelt så mange af de voksne i arbejde, som der var modtagere af offentligt kommunalt betalt forsørgelse.

En ny opgørelse fra Lolland Kommune viser, at 51 procent af de voksne tilflyttere i 2025 var i beskæftigelse, og sammenholdt med at "kun" 26 procent var på offentlig forsørgelse, er det samlet set de bedste tal, siden kommunen begyndte at registrere tilflytternes forsørgelsesgrundlag i 2016.

Selvom det er markant bedre tal end i 2016, hvor andelen af offentligt forsørgede var næsten lige så høj som andelen i beskæftigelse, viser en lidt dybere læsning af tallene, at det stadig er et langt sejt træk for Lolland at løse kommunens massive problemer med landets højeste andel af offentligt forsørgede.

Borgmester: Langvarig indsats nødvendig

Forklaringen er, at hvis man renser folkepensionister ud af tallene, viser en grov udregning, at 28 procent af de tilflyttede voksne er på offentlig forsørgelse, og dermed er andelen af offentligt forsørgede blandt tilflytterne kun marginalt lavere end blandt hele den voksne befolkning (18-66-årige), hvor 32,4 procent er på offentlig forsørgelse. Med til billedet hører, at 5 procent modtog SU, og dermed bliver det afgørende, at den gruppe kommer i arbejde efter endt uddannelse.

Selvom Lollands nytiltrådte borgmester Marie-Louise Brehm Nielsen er glad for, at tallene nu bevæger sig i den rigtige retning, advarer hun om, at det vil kræve en langvarig indsats at få Lolland væk fra den nuværende situation, hvor en tredjedel af alle 18-66-årige er på offentlig forsørgelse.

"26 procent er fortsat et højt niveau. Vi har i første omgang fået stoppet den tidligere markante vækst i andelen af borgere på offentlig forsørgelse, og det er i sig selv et vigtigt skridt. Men vi er ikke i mål. Det kræver fortsat en vedholdende indsats over en årrække at bringe andelen yderligere ned og skabe en mere bæredygtig udvikling," siger hun.

Sådan har Lolland reduceret andelen af tilflyttere på overførselsindkomster

Marie-Louise Nielsen ser tallene som en bekræftelse på, at kommunens samlede strategi for at ændre sammensætningen af tilflyttere har virket.

"For det første har nedrivningen af utidssvarende boliger haft en stor effekt. Det har været nødvendigt for at sikre en sundere boligmasse og modvirke en uhensigtsmæssig tilflytning, hvor borgere uden for arbejdsmarkedet i høj grad koncentreres i Lolland Kommune. Derudover ser vi også positive tegn på arbejdsmarkedet. Flere ledige stillinger gør det lettere for borgere at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det har en direkte betydning for udviklingen i andelen af borgere på offentlig forsørgelse," siger borgmesteren.