Det er dårligt nyt for den økonomiske styring. Sådan lyder budskabet fra Erik Kaastrup-Hansen, der er direktør for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune.

Han reagerer på NB-Socials nyhed om, at en kommende takstmodel på botilbudsområdet først vil træde i kraft i 2028.

"Ud fra de respektive kommunalbestyrelsers mulighed for at få styring med udgifterne på det specialiserede socialområde er det skidt nyt," siger han til NB-Social og fortsætter:

"Takstmodellen er født med en ambition om, at vi skal kunne skabe en bedre sammenhæng mellem kvalitet og prissætning. Og der har vi jo desværre set en række eksempler på, at det er et ta' selv-marked i forhold til prissætningen, da det er sælgers marked."

Erik Kaastrup-Hansen tilføjer, at kommunernes udfordringer med økonomistyring på det specialiserede socialområde ikke er løst. Tværtimod viser den seneste udmelding fra KL, at kommunernes merforbrug på det specialiserede socialområde stiger yderligere.

Og det på trods af, at regeringen har leveret nogle af de bebudede styringsredskaber, hvilket Erik Kaastrup-Hansen anerkender er med til at bidrage til en forventningsafstemning om, hvad kommunernes ansvar og rammer er på socialområdet.

Men den store udfordring er stadig manglen på konkurrence på botilbudsområdet:

"De store hovedgreb mangler. Det er takstmodellen og muligheden for at udvide antallet af pladser."

En tilståelsessag

Erik Kaastrup-Hansen understreger, at det selvfølgelig er vigtigt, at der kommer en gennemarbejdet takstmodel. Men ventetiden er lang. Derfor kunne det være godt med en national diskussion, hvor forventningerne til hvad kommunerne kan levere, bliver afstemt.

"Der er to sider af en forventningsafstemning. Den ene er, hvad politikerne på Christiansborg stiller borgerne i udsigt. Den anden er de økonomiske realiteter. Her viser de kommunale budgetter og regnskaber år efter år, at der er en diskrepans."

Den diskrepans er der på trods af, at kommunerne bruger 1 til 2 milliarder over budgetniveauerne. Alligevel er der stadig mange borgere, der giver udtryk for en skuffelse over serviceniveauet.

Erik Kaastrup-Hansen ser det som en tilståelsessag, at regeringen ikke har kunne levere de aftalte styringsredskaber fra økonomiaftalerne som en takstmodel. Men om kommunerne skal kompenseret økonomisk er en politisk beslutning.

"Det bliver formentligt et af de emner, KL's ledelse kommer til at rejse ved økonomiforhandlingerne."

Kommunale Velfærdschefer glæder sig over takstmodellen

Hos Kommunale Velfærdschefer glæder formand Jakob Bigum Lundberg sig over, at der endelig kommer en takstmodel, som foreningen længe har efterspurgt.

"Jeg ville da gerne på de kommunale budgetters vegne have en ny takstmodel i går, men anerkender, at det her nok er det hurtigst mulige i så stor en omvæltning. Jeg glæder mig over, at nu kommer der en takstmodel. Det er meget vigtigt for at kunne styre udgifterne bedre fremover, så vi kommer væk fra den helt uholdbare situation, vi har været i i mange år," siger han til NB-Social.

Interne dokumenter viser, at den økonomiske effekt af en ny takstmodel vil være et sted mellem 4,1 til 4,9 milliarder i 2035. Der er dog tale om et skøn.

Der usikre skøn er svært for Bigum at sige noget om, men det for ham er, at området bliver mere styrbart.

"Succeskriteriet må være, at området bliver mere styrbart og forudsigeligt samtidig med - og det er vigtigst - at vi får bugt med den abnorme udgiftsvækst år efter år. Det har været så trættende i mange år at udhule andre velfærdsområder igen og igen for at skaffe penge til det specialiserede område."