Sådan er 76 millioner kroner i jobpræmie fordelt mellem kommunerne i 2026
Jobpræmien fordeles i de første år efter kommunernes andel af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Her er overblikket over, hvem der får hvad.
Udgivet: 27/01/2026
Som led i beskæftigelsesreformen indfører regeringen en ny jobpræmie, der skal belønne kommuner, som formår at få udsatte borgere i ordinære løntimer. Ordningen retter sig mod aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der har været mindst ét år i kontanthjælpssystemet.
Der er afsat 75 millioner kroner årligt til jobpræmien. Præmien udbetales på baggrund af borgernes faktiske løntimer og skal ifølge regeringen styrke kommunernes incitament til at arbejde mere målrettet med beskæftigelse for en gruppe, som ofte står langt fra arbejdsmarkedet.
Bag ordningen ligger en forventning om, at selv få løntimer kan være et vigtigt skridt mod mere varig beskæftigelse.
Sådan belønnes kommunerne
Kommunerne bliver præmieret ud fra deres andel af løntimer på landsplan. Alle ordinære løntimer tæller med, mens timer med løntilskud ikke indgår i opgørelsen.
Løntimer via det sociale frikort indgår også i beregningen. Her medregnes seks løntimer pr. måned, hvis borgeren har haft lønudbetaling gennem det sociale frikort i den pågældende måned.
Præmien udbetales for de løntimer, der ligger over gennemsnittet for de 20 kommuner med det laveste gennemsnitlige antal løntimer pr. borger i målgruppen. Grænsen fastsættes ved udgangen af hvert kalenderår og gælder for det pågældende år.
Overgangsordning og udbetaling
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udbetaler jobpræmien én gang årligt i januar via refusionssystemet. Udbetalingen sker med ét års forsinkelse, så løntimer optjent i et givent år først udløser en præmie året efter.
I 2026 og 2027 gælder der en overgangsordning. I denne periode fordeles jobpræmien efter kommunernes andel af borgere i målgruppen pr. 1. marts året før. Formålet er at give kommunerne mulighed for at investere i indsatser, der kan hjælpe målgruppen i ordinære løntimer.
Fra 2028 ændres modellen, så kommunerne udelukkende belønnes ud fra deres resultater med at få udsatte borgere i beskæftigelse.
Sidst opdateret: 20/04/2026 - 11:29









































