
Ishøj bruger markant flere penge på tandpleje og sundhed end Kolding
Udgifterne til sundhedspleje og tandpleje varierer markant mellem kommunerne og kan i høj grad forklares med lokalpolitisk prioritering, viser ny VIVE-rapport. Se din kommune her.
Udgivet: 21/01/2026
Skrantende helbred og beskidte bisser kan være ekstra pinefuldt alt afhængigt af, hvor man bor i landet.
Der er nemlig markante forskelle på, hvor mange penge kommunerne bruge på at fikse tænder og pleje sundhed blandt børn og unge.
I toppen ligger Ishøj Kommune, der brugte 3.793 kroner pr. barn eller ung i 2024. Til sammenligning brugte Kolding Kommune 2.360 kroner samme år.
Det viser data, som NB-Kommune har trukket fra Danmarks Statistik.
Forbruget skyldes ikke kun antallet af tandsæt i kommunerne. Blot en fjerdedel af udgifterne er bundet op på demografi. Det vil sige, at 75 procent af prisforskellen blandt kommunernes skyldes lokale prioriteringer, viser ny VIVE-rapport.
Herunder kan du se, hvor mange penge kommunerne bruger på tandpleje og sundhed.
Sidst opdateret: 21/01/2026 - 13:05









































