Se om din kommune har ulighed som Slovenien eller Costa Rica

Halsnæs er Danmarks mest lige kommune målt på borgernes indkomstforskelle, mens Gentofte er landets mest ulige kommune. Men der er ingen sammenhæng mellem uligheden i nærområdet og borgernes livskvalitet, viser analyse.

Udgivet: 20/01/2026

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Hvis kommunerne var et land, så ville Gentofte målt på ulighed være Costa Rica, der er et af verdens mest ulige samfund, mens Halsnæs ville være OECD's mest lige land, som er Tjekkiet.

Det viser en opgørelse af indkomstuligheden i alle danske kommuner, som den borgerlig-liberale tænketank Cepos har udarbejdet. Analysen er baseret på den internationalt anerkendte Gini-koefficient. Populært sagt vil Gini-koefficienten være nul i et fuldstændig lige samfund, hvor alle tjener det samme, og modsat vil den være 1 i et samfund, hvor en enkelt borger havde al indkomsten, mens resten slet ikke havde nogen indkomst.

Analysen er interessant, fordi den giver et billede af, hvor meget lighed eller uligheder borgerne oplever i deres dagligdag, når de sidder til forældremøde i skolen eller er til borgermøde.

De fleste kommuner har en Gini-koefficient mellem 25 og 30 og minder dermed relativt meget om Danmark, der er et af verdens mest lige samfund. Ud af de 37 OECD-lande ligger Danmark som det niende mest lige.

I boksen nedenunder kan du finde det land, som minder mest om din kommune målt på lighed.

Her kan du sammenligne din kommunes ulighed med lande

Normalt bruges Gini-koefficienten til at måle uligheden i et land. Ginikoefficienten viser, hvor stor forskel der er mellem borgernes indkomst. Hvis alle borgere havde samme indkomst, så ville Gini være nul, og hvis en borger havde al indkomsten, så ville den være 100 (se nærmere i tekstboks i bunden af artiklen).

Slovak Republic 22,6 (1)

Slovenia 24,4 (2)

Czechia 24,9 (3)

Iceland 25,0 (4)

Belgium 25,0 (5)

Norway 26,2 (6)

Finland 26,9 (7)

Poland 27,0 (8)

Denmark 27,6 (9)

Ireland 28,5 (10)

Austria 28,5 (11)

Sweden 28,9 (12)

Netherlands 29,1 (13)

Hungary 29,4 (14)

Luxembourg 29,6 (15)

France 29,7 (16)

Canada 30,6 (17)

Germany 31,3 (18)

Spain 31,6 (19)

Greece 31,6 (20)

Switzerland 31,7 (21)

Australia 31,9 (22)

Italy 31,9 (23)

Estonia 32,1 (24)

Korea 32,4 (25)

New Zealand 32,6 (26)

Portugal 33,2 (27)

Japan 33,8 (28)

Latvia 34,0 (29)

Israel 34,5 (30)

Lithuania 36,0 (31)

United Kingdom 36,7 (32)

United States 39,4 (33)

Mexico 40,0 (34)

Türkiye 42,7 (35)

Chile 44,8 (36)

Costa Rica 47,0 (37)

Er det bedst at en fattig blandt de rige eller velhaver blandt de fattige?

Gini-koefficienten siger ikke noget om, hvor store forbrugsmuligheder borgerne i en kommune har, men alene noget om hvor store forskellene er mellem borgerne.

På grund af velfærdssamfundet og vores sociale ydelser så er der i Danmark en tendens til, at borgerne i relativt lige kommuner har en lavere gennemsnitlig indkomst, mens borgerne i de meget ulige kommuner normalt har en meget høj gennemsnitsindkomst.

Spørgsmålet er derfor - lidt populært sagt - om man med en landsgennemsnitlig indkomst bliver mest lykkelig af at være relativ fattig i Gentofte eller relativ velhavende i Halsnæs?

Mens det gennemsnitlige udskrivningsgrundlag i Halsnæs er 208.427 kroner, så er det med 414.393 kroner næsten dobbelt så højt i Gentofte. Hvis man er en borger med en landsgennemsnitlig indkomst på 219.808 kroner, ja så er man lidt bedre stillet end gennemsnittet i Halsnæs, mens man i Gentofte kun lige når op over halvdelen af gennemsnitsindkomsten (alle tal er det såkaldt gennemsnitlige udskrivningsgrundlag for kommunerne).

For at undersøge det har Cepos analyseret sammenhængen mellem en kommunes gini-koefficient og borgernes tilfredshed med deres livskvalitet. Og konklusionen er, at der ikke er nogen sammenhæng. Borgere i meget lige og meget ulige kommuner er lige tilfredse med livet.

"Det er altså noget vanskeligt at få øje på en klar sammenhæng mellem høj ulighed og lav livskvalitet i kommunerne. Derimod tyder analysen på, at andre forhold end den lokale indkomstmulighed er afgørende for borgernes livskvalitet," konkluderer Cepos i analysen.

Sådan beregnes Gini-koefficienten

CEPOS har på baggrund af 2023-indkomstdata fra DST beregnet Gini-koefficienten som

mål for indkomstuligheden i Danmarks kommuner.

I beregningen af Gini-koefficienten benyttes de såkaldte ækvivalerede disponible

indkomster, som tager højde for stordriftsfordele ved at være flere i en familie.

Gini-koefficienten er det mest udbredte mål for ulighed, fx indkomstulighed. Jo større

Gini-koefficienten er, jo mere ulige er fordelingen. Hvis alle havde præcis den samme

indkomst, ville Gini-koefficienten være 0, mens den ville være 100 pct., hvis én person

havde al indkomst, og resten af befolkningen dermed ikke havde nogen indkomst.

Gini-koefficienten beregnes med udgangspunkt i en såkaldt Lorenz-kurve.

Lorenz-kurven rangerer befolkningen efter stigende indkomst. Herefter beregnes

indkomstmassen for hver indkomstgruppe. Fx ses i figuren at de 60 pct. med de laveste

indkomster har knap 40 pct. af indkomsterne. Hvis alle har den samme indkomst (dvs. helt

lige indkomstfordeling), vil Lorenz-kurven været givet ved den røde kurve (45-graders

linjen).

Jo tættere Lorenz-kurven er på den røde linje (som angiver en helt lige

indkomstfordeling), jo mindre er området A (se figur 5), og jo mere lige er

indkomstfordelingen.

Fordelen ved Gini-koefficienten er, at den i ét tal giver et mål for uligheden for hele

indkomstfordelingen. Ulempen kan være, at Gini-koefficienten er svær at fortolke i sig

selv. Den anvendes ofte til at sammenligne udviklingen i ulighed over tid eller på tværs af

lande.

Gini bruges typisk til at beregne indkomstulighed, men kan også anvendes til fx at beregne

formueulighed eller ulighed i levealder.

For dette notat har vi lavet korrelationstest for ulighed og livskvalitet i de danske

kommuner.

Tal for livskvalitet er fra Realdania (2025).

Realdania udgiver desuden samme variabel kontrolleret for uddannelse, indkomst og

alder. Det giver mulighed for at danne et klarere blik på den klare sammenhæng mellem

livskvalitet og ulighed.

Kilde: Cepos

Sidst opdateret: 20/01/2026 - 14:03

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]